Svar: Glad pige, men vil ikke sove
Kære Cathrine
Tak for dit brev og tillykke med den lille pige.
Ud fra hendes vægt så tænker jeg at du umiddelbart har mælk nok til din datter, hun har øget sin vægt med ca 2 kg over de første 8 uger, altså gennemsnitligt 200g om ugen og det er helt fint.
Du er dog bedst til selv at vurdere, hvorvidt din mælkemængde virker anderledes nu og du ved også selvom hun har taget mere på i begyndelsen og ikke tager så meget på længere og det skal du naturligvis reagere på. Din datter kan trives fint med en vægtøgning på 200g ugentligt, men bør som udgangspunkt ikke tage mindre på, så skal du enten lægge hende mere til brystet eller tilbyde hende mad på en anden måde.
Du skriver ikke hvor mange gange du ammer i løbet af dagen. Du ammer kl 8 og kl. 11 (jeg ved ikke hvor meget i løbet af eftermiddagen) og så igen kl. 20, 00.30 og 04. Jeg går ud fra at du således ammer ca hver 3-4 time dagen igennem og at det ikke er dette der er problemet. Igen kan du forsøge at lægge mere til.
Umiddelbart tænker jeg dog at det handler om at din datter har rigtig svært ved at komme videre i sin søvn. De fleste børn på hendes alder skifter søvnfase efter ca 30 minutter og mange har ligesom et spjæt - hvor de så vågner. Som du har forsøgt, når du har ligget med hende, så hjælper det nogle gange at give brystet og hun sover videre. ...
... Det kan også være en sut eller en sutteklud, men hun lyder til at være til den ægte vare, så det duer ikke lige for jer.
For at undgå hendes lille 'spjæt' så hjælper det ofte at svøbe barnet. Hvis hun er svøbt med armene ind til kroppen, så hjælper det hende til fysisk at holde sammen på sig selv og mororefleksen nedsættes. Det kan gøre at hun ikke vågner op, men kommer videre i søvnen.
Jeg får indtryk af at hun godt kan sove et lidt længere stræk, hvis du går med hende i barnevogn? Derfor kan det også være en løsning at du, når du ved at det er ved at være tiden, går ud lige og vugger barnevognen lidt, evt. kærtegner hende så hun fornemmer at du er der og på den måde hjælper hende videre i søvnen. Altså at du lige reagerer lidt før hun egentlig vågner op og så bare vil op. Det kan føles som en renderi frem og tilbage, men det virker nogle gange og kan være med til at lære barnet at sove videre.
Hvis du mener at det kan handle om mad indtag og du føler det er svært for dig at få mælkemængden sat yderligere op, så kan du naturligvis tilbyde hende en flaske mme og se om det gør nogen forskel. Det er sådan at mme ligger lidt tungere i maven en modermælk og derfor er der børn, som sover længere på dette. Men igen er der ingen garantier.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

