Svar: Pige på 7½ måned vil kun have brystmælk, ikke mad
Kære Louise
Du har naturligvis fuldstændig ret i at du er nødt til at trappe din amning voldsomt ned, hvis du skal have din datter til at spise. Da hun drikker så meget mælk om natten som hun gør, så har hun simpelthen ikke appetit eller lyst til anden mad. Som du selv skriver så er det sådan at hun ikke skal ammes mere end 4 gange dagligt, hvor du er oppe på 10 gange. Og det går altså ikke.
For det første skal din datter have rigtig mad for at blive dækket godt ind ernæringsmæssigt og for det andet, så er det vigtigt at udnytte den alder, hvor hun er nysgerrig og har lyst til at spise og tygge.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Det er altså især den alder din datter har nu, hvor sundhedsstyrelsen taler om 'et kritisk vindue', som du skal søge at udnytte.
Den plan du har beskrevet for dagen lyder helt i tråd med disse anbefalinger og dit tilbud om mælk i dagtimerne lyder også fint. Det er således om natten det går galt, og hvorfor gør det det?
Du skriver at din datter havde kolik i de første 4 måneder og det sidder naturligvis stadig i dig. Jeg vil derfor tro at du har rigtig svært ved at holde ud, at din datter græder. Jeg tror derfor det er meget vigtigt at du prøver at gennemtænke, hvad det gør ved dig, når hun græder og tale med din mand om hvordan I kan hjælpe hinanden, når amningen om natten naturligt må stoppe.
Det er meget vigtigt at du lærer at skelne hendes gråd fra hinanden. Det er et eller andet sted også meget vigtigt at du ikke bare automatisk giver hende brystet, når hun ...
... er ked af det. Din datter bruger automatisk brystet til alt - både når hun er sulten, når hun er ked af det, når hun er tørstig, når hun er utryg osv. Alt hvad hun har af følelser og frustration for hun beroliget via brystet.
Men det er meget vigtigt at du forsøger at rumme alle de følelser hun har og skelner imellem dem og hvad hun egentlig har behov for. For hun kan sagtens få tryghed uden bryst. Hun kan sagtens få slukket tørsten uden bryst og er hun sulten, så kan hun sagtens få noget at spise. Far kan faktisk sørge for det hele - bare ikke amme og det er når hun reelt har behov for sin mælk og roen fordi hun skal sove.
Også når hun vokser op, så er det utrolig vigtigt at du formår at rumme hendes følelser. Du skal kunne klare at hun bliver ked af det, vred, frustreret, sur ligeså vel som du skal kunne klare at hun er glad, sjov osv. At kunne rumme betyder at du skal kunne bære det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.
Det er naturligvis svært med en lille pige på 7 måneder. Men som voksen så er det dig der ved bedst og derfor er du også nødt til at sætte visse grænser, selv om det er hårdt.
Jeg tror derfor ikke at du kommer uden om gråden, men du må finde en måde at tackle det på.
Sover hun på sit eget værelse? Ellers er det første skridt væk fra amningen. Hun skal sove for sig selv og det er far, som må gå ind til hende om natten, hvis hun har brug for det. Hvis hun er dybt ulykkelig, så skal hun naturligvis have brystet, men forsøg så kun at amme hende kortvarigt og lirk så brystet ud af munden igen - hun får trøst men ikke lov til at fylde sig med mælk. Og put hende igen i egen seng.
Din plan for dagen ser således fin ud og jeg kan ikke give dig en bedre plan - det er ikke dagsrytmen det er galt med, det er amningerne om natten og det er dem du skal væk fra.
Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

