Svar: Mad i dagplejen - 5 mdr.
Kære Charlotte
Jeg forstår udmærket din bekymring. Det er altid hårdt at skulle aflevere sit barn til en fremmed, for mor er jo den bedste, som forstår alle signalerne og de små pludrelyde og klynk og så har mor jo brystet.
Nogle børn er forbavsende nemme at aflevere og affinder sig uden problemer med situationen, hvor andre børn bliver frygtelig ulykkelige. Det at din datter ikke er så gammel gør måske at hun har nemmere ved at skulle passes af en anden - et par måneder ældre vil hun være mere bevidst om at blive afleveret. Det betyder dog ikke at situationen er optimal, men I må jo forsøge at få det bedste ud at det:o)
Du kan amme din datter om morgenen før hun bliver afleveret og igen når du henter hende. Det vil være en rar måde for jer begge at blive forenet efter en dag væk fra hinanden. I dagplejen kan hun spise grød med ske og få mælk efterfølgende af en kop. Det skal nok gå. Når du ikke er der, så er muligheden for bryst der heller ikke. Samværet med de andre børn vil også efterhånden få din datter til at ville det samme som de gør. Når hun ser dem spise vil hun også selv få mere lyst.
Efterhånden som I kommer ind i den nye ...
... rytme kan du nøjes med at amme hende morgen og aften. Sådan vil du kunne fortsætte længe, hvis I ønsker det.
Det er ikke altid så tosset med lange dage, så barnet fra starten finder ud af hvad det vil sige at blive passet ude. Laver man f.eks. en indkøringsperiode, hvor barnet bliver hentet efter få timer, så kan man risikere at barnet vil vente på at forældrene skal komme og blive ulykkelig, når de ikke dukker op. Prøv at se positivt på det. Måske har du mulighed for at gå en time før de første dage, så begyndelsen ikke bliver helt så lang for jer begge:o) Men lad også din datter opleve en dag i dagplejen ikke kun et par timer.
Noget helt andet er, at hvis du har det så skidt med at skulle begynde studiet nu, kan du så ikke tage yderligere orlov og komme ind på næste hold? Det har naturligvis noget at sige rent økonomisk, med hensyn til SU osv. men du skal jo også have det godt og lidt overskud skal der trods alt til for at komme igennem uddannelsen til sygeplejerske. Om du bliver færdig de måneder før eller siden har jo ikke den store betydning i sidste ende. Det der betyder noget er at have det godt.
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

