Annonce

Annonce

Svar: Nat - vågner hver 2. time


14. marts 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sidse

Måske går det allerede lidt bedre her hvor jeg svarer dig i dag:o)

Jeg synes fortsat at det lyder som en god idé at forsøge med en flaske og det kan sagtens tænkes at jeres lille dreng vægrer sig på grund af smagen for modermælk er betydeligt mere sødt end modermælkserstatning og især i forhold til profylac. Hvis det handler om dette, så kan det derfor nogle gange hjælpe at komme lidt sukker i erstatning simpelthen for at søde den og så skal I naturligvis trappe ud med sukker, når han har lært sig teknikken og vendet sig til erstatningen.

Du kunne også prøve at malke ud og bruge din egen mælk i flasken, det kan også nogle gange hjælpe og så kan du gøre det, at du forsøger at give ham flasken, når han ikke er helt vågen - nogle gange vil de acceptere det, når de sover...

Det er rigtigt at man, når man begynder med lidt skemad, så småt kan få sat lidt mere faste tider og dermed lidt mere fast rytme for dagen. En rytme omkring at sove, spise, lege, blive ammet og sove igen og her kan man godt se lidt på klokken og prøve at være lidt bevidste om tiderne (sove formiddagslur, middagslur og eftermiddagslur efter nogenlunde samme tid hver dag).

Du må godt forsøge med lidt kartoffelmos om aftenen for at se om det kan mætte ham lidt mere. Det er dog fortsat meget små mængder han kan spise og det er begrænset hvor meget du kan give ham af 'fast føde' da hans tarmsystem skal kunne nå at følge med. Alt for meget skemad kan medføre mere ...


Annonce

... urolig søvn, da tarmene så skal arbejde på højtryk for at nedbryde al den mad.

Det lyder rigtigt at din dreng spiser hyppigt for at sætte mælkemængden op, men det kan også godt være lidt tryghed. Han er så gammel nu at han oplever mere og derfor drømmer han også mere og sover mere uroligt. Nogle gange kan denne uro tolkes som sultbehov uden at det nødvendigvis er det og derfor kan du forsøge at hjælpe ham med at skifte stilling, evt. give ham en sut, putte med en sutteklud eller lignende. Hvis du er helt sikker på at det er brystet han vil have, så må du prøve at tilbyde ham det, så han bliver rolig, men forsøg så at fjerne det igen, når han er faldet til ro, således at han ikke fylder sig op med mælk hver 2 time natten igennem. Det er om dagen han skal tage sit hovedindtag - og 4 timer må han altså meget gerne sove om natten - I har alle brug for lidt sammenhængende søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil også være en god idé hvis far kan tage over om natten. Far forbindes ikke med amning og derfor kan det nogle gange hjælpe og lykkes at holde jeres lille dreng fra brystet - hos mor tror han at han skal spise hele tiden, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet.

Det er fint at du ammer ham til natten omkring kl. 20, men måske skal I så forsøge med en flaske kl. 22.30-23 for at se om han vil tage imod den her. Simpelthen fordi han måske ikke er så bevidst omkring hvad der sker, hvis han halvsover...

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce