Svar: Mad - 7 mdr.
Kære Louise
Det vigtigste for dig at fokusere på er at din datter spiser og du skal således ikke spekulere for meget på, hvor meget hun spiser. Det er vigtigt at hun åbner munden og har en naturlig nysgerrighed og lyst til at prøve nyt, at der så ikke kommer så meget indenbords er helt okay. Hellere små og hyppige måltider end få og store.
Samtidig er hun nok nået til en alder, hvor hun gerne vil det samme som hun ser at I spiser og jeg tænker at du måske skal begynde med lidt mere af jeres mad. Aftensmad skal som udgangspunkt være det samme som I andre spiser og det vil også være fint at bruge noget af dette til frokost. Rester fra aftensmaden er fine til frokost. Du skal således prøve at komme lidt væk fra at lave specielle retter til hende.
Din datter skal naturligvis ikke leve at pulvermad, det er jeg helt enig med dig i. Men det er okay at hun får lidt af dette for at 'blive lidt mere mæt' - hun skal dog have noget af jeres mad ved siden af også eller ovenpå. Så det er ikke enten eller, men i stedet et både og.
Hun må gerne få kød, fisk og du må godt give hende f.eks. lidt kartoffelmos med millionbøf ...
... og lidt pasta med kødsovs. Indmaden af en frikadelle moset ned i grøntsagsmos osv. Naturligvis blendet så det er en konsistens hun kan kapere. De almindelige krydderier som timian og oregano, så maden smager af noget, vil også være okay. Det du skal være opmærksom på er at hun fortsat ikke skal have noget som er stegt meget, men hvis kødet mere eller mindre har stået og kogt i en sovs, så er det okay at give hende lidt af dette. Hvis hun er mest til det industrielle, så kom lidt af din egen mad på, så hun også ser at hun får noget som ligner jeres.
Det er også vigtigt at I sidder og spiser sammen. Det at sidde sammen ved bordet betyder rigtig meget for lysten til at spise og det skal være hyggeligt. Så forsøg at gøre så meget ud af måltiderne, og helheden omkring måltidet, som muligt. Og igen i en balance for hun skal ikke have så meget opmærksomhed at hun af den grund, så pludselig ikke vil spise.
Der findes mange gode bøger med opskrifter på mad til små børn. De danske slagterier har også udgivet nogle rigtigt fine pjecer med idéer til mad. Måske kan du finde nogle idéer der. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

