Annonce

Annonce

Svar: Ingen søvn om dagen - men behov for det


15. marts 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Bettina

At sove 45 minutter lyder bestemt ikke af meget på en hel dag - hvis han ikke sover mere end dette, så kan jeg godt forstå at han er ked af det og 'skriger og skriger' som du selv siger.

Du skriver at du ammer - har du nogensinde prøve at give ham en flaske? Helt ærligt, så hjælper det faktisk nogle gange og det er jo ikke ensbetydende med at du ikke kan amme, men en flaske 1-2 gange dagligt, kan for nogen gøre underværker. Det kunne f.eks. være over middag, når han har brug for en ekstra lang lur, altså en flaske efter sin skemad til frokost.

Samtidig vil det være en rigtig god idé at du prøver at putte ham til bestemt tid og du skal gå ud fra at han har behov for at sove 3 gange dagligt. Lykkes dette ikke, så må du gå ud fra 2 gange dagligt - det er under alleomstændigheder bedre end nu og du skal se lidt mere på klokken end på ham og passe tiderne ind i forhold til skemad og så amning og flaske.

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Flaske eller amning og puttes til formiddagslur
Frokost: Bryst, når han vågner. Lege, bade, pludre osv.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Sen ...


Annonce

... eftermiddag: Ammes og powernapper
Aften: Grøntsagmos, vand af kop
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes

Når du putter ham, så skal du naturligvis sikre dig at han har fået en ren ble, at han ligger godt og ikke er sulten. Prøv at holde ham lidt i favn, når han f.eks. får flasken - læg mærke til hans vejrtrækning, hans øjne - put ham der hvor han endnu er vågen, men hvor du kan se at han er rigtig træt. Svøb ham godt, så han ligger tæt pakket - læg ham evt. på siden til at begynde med og hold hånden på hans krop, så han han fornemme at du er der. Vug ham stille imens du holder hånden på ham og kærtegn ham blidt. Se om du kan lære ham at sove på denne måde.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er en rigtig god idé at gå en tur med barnevognen dagligt, men du har da fuldstændig ret i at 3 gange dagligt og stadig med næsten ingen søvn til følge - det er uholdbart.

Derfor kan du også prøve at gøre det, at du lægger dig med ham. Rul gardinerne ned, så soveværelset er mørklagt (som om natten) og am ham liggende. Lad ham slippe brystet og sove videre i din seng, sørg for at der ligger dyner og lignende omkring ham, så han ikke kan trille ned.

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber mine tanker hjælper dig lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce