Brev:
Morsyg - 7 mdr.
Kære Helen
Nu er min barsel desværre snart ved at være slut og jeg skal starte på arbejde om en lille uges tid (suk) Om 2 dage kommer farmor og bliver i 14 dage for at passe vores lille purk, og vi glæder os meget - både til besøget fra Danmark, men også til at dele vores søn med lidt familie.
Men... Han er morsyg helt vildt lige for tiden, det er kun mig der duer. Far er god nok når der skal leges og kastes lidt; men handler det om sutteflaske, skemad, putning og trøst så skal mor på banen. Som sådan er det også okay, at det er sådan, da vi regner med at det går over igen på et tidspunkt. Alligevel er jeg lidt "træt" af det, for jeg skal give mad hver gang og putte hver aften, og nogen gange kunne jeg godt tænke mig at det var farmand der var lidt på banen.
Far vil gerne, men han får ikke lov og får han lov så spises der kun få mundfulde eller drikkes lidt mælk - putning går fuldstændig i ged, det kan bare ikke lade sig gøre. Når jeg putter tager det aller højest 15 minutter fra han er lagt i sin seng til han sover (det er på en dårlig dag), men når det er far, så skriger og græder han allerede inden han er nået sin madres, han vil ikke rigtig drikke sin putte-mælk og han kan nærmest fremprovokere at han brækker sig - det er så forfærdeligt både for ham og mig, og ikke mindst hans far som jo lidt føler at han gør alting galt (og det gør han slet ikke..) ...
...
Om morgenen er jeg så heldig, at det er far der står tidligst op og tager sønnike med sig. Det er så meningen, at han skal give ham en flaske og han får grød, når far er taget på arbjede; men han vil stort set ikke tage den.. Hvis jeg så står op, så drikker han det hele uden problemer eller afvisning.
I går aftes var vores dreng blevet puttet (af mig), min mand sad ved computeren og jeg var for en gangs skyld ved at se en god film (det er lang tid siden jeg sidst har gjort det, sådan fra ende til anden) Omkring kl 22 vågner vore søn og "kalder" på os. Min mand går der ned og 20 minutter senere slukker jeg for filmen og går også derned, for han vil bare ingenting sammen med far. Da jeg kommer ind og lægger mig ned (min mand har taget ham over i vores seng) så lukker min lille dreng sine øjne og sover....
Så kort og godt: Hvorfor duer far slet ikke???
Min mand er ellers super meget "på" i forhold til vores søn, og jeg tænker på seperations-angst; men troede egentlig også at det gjaldt faren?
Og så er jeg naturligvis bekymret for den situation, som nu er uundgåelig - at jeg skal starte på arbejde og han skal passes af andre.. I første om gang som sagt farmor, derefter bliver momor fløjet herop og så skal han afleveres hos en veninde, som går hjemme.
Men kan det skade ham?
Kærlig hilsen
en lidt bekymret mor
Ps. min dreng er nu snart 8 mdr.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!