Annonce

Annonce

Svar: Søvn - pige 5 mdr.


16. marts 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du er træt med sådan en aktivitet - hvad skal hun dog nå?

Jeg tror meget af jeres datters natlige uro hænger sammen med at hun er så langt fremme motorisk. Du beskriver en pige, som reagerer mere som et lidt ældre barn og det hænger naturligt sammen med at hun i en alder af kun 5 måneder faktisk forsøger at kravle. Hun øver sig motorisk både om dagen og om natten (desværre) og hun har naturligt en fysisk uro i kroppen, som gør at det generelt er svært for hende at slappe helt af.

Der er naturligvis ikke meget råd i det jeg skriver her, men nogle gange er ting lettere at holde ud, hvis man kender forklaringen:o)

Jeg tænker at det må kunne hjælpe hende at få lidt massage og varme på sine ben. Prøv at putte hende efter et lunt bad f.eks. og prøv at massere hende, så hun virkelig får slappet af i sin lille krop, så muskler osv. bliver helt afslappede. Det er meget vigtigt at du hjælper hende med at finde roen, for hun er så aktiv at hun ikke altid selv kan.

Når hun vågner så hyppigt så hænger det sandsynligvis også sammen med hendes nysgerrighed og lyst til verden. Hun har ikke tid til at sove, men skal opleve og derfor skal du hjælpe hende med at blive skærmet.

Da hun er så mobil som hun er, så må hun være forholdsvis stærk i ryggen - kan hun sidde? Jeg tænker at du kan forsøge bare en gang om dagen at køre hende i barnevogn, hvor hun starter med at sidde og kigge ud. Det stimulerer hendes nysgerrighed og lyst til at opleve og når hun så begynder at hænge lidt med hovedet og øjnene har svært ved at holde sig ...


Annonce

... åbne, så lægger du hende ned i barnevognen og putter hende til søvn. Det kan nogle gange hjælpe børn til at sove lidt længere.

Det er fint at I forsøger med flaske og 100ml er jo bedre end ingenting. Har I prøvet at give de 100ml om aftenen kl. 23 altså inden hun selv vågner og melder sig? Hvis I kan få hende til at spise i søvne (du kan også prøve at lægge hende til sovende), så er der en mulighed for at hun på den måde lærer sig at sove igennem uden at vågne helt op - fordi mælken hjælper hende med at komme videre i næste søvnfase.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er fint at hun får skemad og jeg tænker at I skal forsøge at holde lidt faste tider i forhold til dette. En formiddagslur på 45 minutter er helt i orden, hvis hun så bare tager et længere stræk over middag og det kunne være ved metoden med at gå med hende. Nogle børn vil så kunne nøjes med dette, andre vil i længere tid have behov for en powernap sidst på dagen og det kan sagtens tænkes at hun vil have det, netop fordi hun er så aktiv som hun er.

Du skriver at din datter sover 3-4 timer sammenlagt og derudover så skriver du at hun sover fra 19.30 til ca 06.30 naturligvis afbrudt af mad, sut mv. Det lyder rigtigt - altså din datter får sit søvnbehov dækket. Du kan således ikke forvente at hun sover meget længere om dagen, da hun også sover så meget om aftenen og natten, men du kan arbejde på at de 3-4 timer bliver lidt anderledes fordelt, således at hun f.eks. sover 45 minutter formiddag, 2 timer over middag og så måske ½ time igen sen eftermiddag...

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce