Annonce

Annonce

Svar: Thailand 1 år


18. marts 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Celinas mor

Jeg synes det lyder som en helt fantastisk ferie med en rejse til Thailand og jeg tænker at september måned også må være til at holde ud rent varmemæssigt - her falder vel også en byge af og til:o)

Når I skal af sted vil Celina være ca 14 måneder og I har naturligvis ret i at det er en lang flyvetur for sådan en størrelse. Derfor vil det være en god idé at tage nogle små pakker med i flyet, som hun både kan bruge tid på at pakke op og som hun også kan bruge tid på at studere og lege lidt med. Det kan være lidt nyt legetøj (magnetplader, tegnetavler osv. er praktisk til fly) men det kan også være en lille pakke rosiner, en mandarin og lignende som kan pakkes ind og som hun også kan bruge lidt tid på at spise.

Med hensyn til mad, så skal I naturligvis sørge for at hun får vand fra flaske og også bruge dette vand til evt. madlavning, børste tænder osv. Det vil på samme måde være en god idé at vælge frugt som skal skrælles, så hun ikke skal spise noget som er rengjort i vand, som hun kan reagere på.

På de fleste større hoteller plejer den slags at være helt i orden og hun vil således kunne spise det samme som I andre, på samme måde som hun gør hjemme.

Med hensyn til solcreme er et højt faktortal ifølge kræftens bekæmpelse ikke nødvendigvis udtryk for en mere effektiv beskyttelse. F.eks. stopper en faktor 50 kun 2 procent flere UV-stråler end en faktor 25, forudsat at der bruges tilstrækkeligt med solcreme. Det handler derfor om at bruge solcreme nok og problemet idag er at vi danskere ofte kommer alt for lidt på og med alt for lang tid imellem påsmøringerne.

Samtidig tror mange, at når man bruger solcreme, kan man opholde sig i solen i længere tid. Den måde at tænke på er helt forkert. Det gælder om at være kortere og ikke længere tid i solen. Og helt små børn skal så vidt muligt slet ikke være i solen.

Men når det er sagt, så synes jeg du skal vælge en af de solcremer, som er velegnet til børn. De vil ofte have faktor 25 eller 30. Derudover vil det være en god idé at ...


Annonce

... vælge en solcreme som har et højt vandindhold. Hvis den er olieret, så har huden sværere ved at ånde igennem.

Derudover skal du vælge en uden parfume og du skal se indholdsdeklarationen igennem og bevidst gå uden om de produkter som indeholder butylparaben og isobutylparaben. Du kan læse mere om parabener i min artikel omkring parabener som du finder her på siden.

Du kan også gå ind på siden www.babykemi.dk og læse om de stoffer som man ved er problematiske genrelt.

Sørg også for at beskytte Celina med bomuldstøj og en lille bøllehat og være altid opmærksom på at børn let bliver forbrændte i hovedbunden og på ørerne, så her kan creme også være nødvendig. Til hovedbunden kan solcreme på sprayflaske være en fordel.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En aftersun lotion kan være udmærket, men igen kan en almindelig creme også være rigtig god og du skal igen se efter en som er i orden hvad angår indholdsstoffer. Har du en god en som du allerede bruger nu, så kan den også bruges i Thailand.

Man kan købe dragter til børn med indbygget solfilter og man kan også købe en skygge til barnevognen med solfilter så hun kan ligge i sin vogn uden at få direkte sol. Der er mange muligheder og man kan jo købe sig fattig i alverdens ting. Det handler jo et eller andet sted også om at bruge sin sunde fornuft:o)

Myggebalsam indeholder sandsynligvis også en masse forskellige stoffer, men et eller andet sted så må man jo opveje risikoen for at blive sat til med myggestik. Med hensyn til vaccination så må I drøfte dette med lægen.

Til sidst vil jeg sige at du skal være opmærksom på op og især nedstigninger med flyet. I en alder af 14 måneder vil hun ikke være i stand til at kunne trykudligne og derfor vil det hjælpe hende at synke. Hun skal således enten have noget at drikke (det kunne være en lille juice med sugerør) eller giv hende noget at sutte på, så hun synker.

Dejligt at høre at det går så meget bedre med vællingen. Håber mit svar idag også hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god rejse, når I når så langt:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce