Svar: Hvilket mad til barn på 6 mdr?
Kære Lene Allman
Fra 6 mdr´s alderen kan sødmælk indgå i madlavningen og barnet kan få små slurke af kop. Yoghurt af sødmælkstypen kan også gives i små mængder, men frem til 9 mdr´s alderen skal hovedparten af den mælk barnet får stadig være modermælk eller modermælkserstatning. Stopper man således med at amme sit barn før 9 mdr´s alderen tilrådes det at erstatte modermælken med modermælkserstatning.
Om din datter får hovedparten af sit mælkebehov dækket ved amning, kommer jo således an på, hvor meget du ammer. Hvis du kun ammer om morgenen, så vil dette højst sandsynlig ikke være nok til at dække hendes behov og du bør derfor give hende erstatning ved siden af, eller lave grøden på erstatning.
Hvis du vælger at lave grød på erstatning kan det være en fordel at købe en tilskudsblanding, hvor pulveret kan komme direkte i grøden, pisket op med vand. Du kan også købe drikkeklar erstatning, men det er naturligvis dyrere.
Hvorvidt din datter skal have erstatning eller komælk bliver således et skøn ud fra ovenstående. Hvis I selv spiser kartoffelmos om aftenen, så er der ikke noget i vejen for at du laver denne på komælk, som du plejer og hvis du ammer flere gange om dagen, så hovedparten af hendes mælk ...
... er modermælk, er der ikke noget i vejen for at du laver grød på sødmælk. Det er pga. proteinindholdet at din datter kun må få komælk i små mængder.
At din datter har lidt hård mave kunne godt tyde på at hun mangler væske. Jo mere du kan få hende til at drikke jo bedre. Giv hende vand til måltiderne og lidt ind i mellem. Du kan også give hende lidt fortyndet saft eller juice, mængderne skal dog være små, så det ikke tager pladsen op for anden mad. Fordelene ved saft og juice er at det kan have en positiv indflydelse på mave-tarm peristaltikken. Det kan også være en god idé at give hende frugtmos på grøden, således at hun får lidtfrugtmos også om formiddagen. Ulempen ved frugt, juice mv. er at det er lidt sødt og børn derfor ofte foretrækker dette fremfor andet.
Hvis din datter får direkte forstoppelse, hovr hun har ondt i maven og er utilpas over sin hårde afføring, så kan du give hende laktulose, som er en mixtur du køber i håndkøb på apoteket. Hun må få 1 ml pr kg x en dgl. Hvis hun er en stor pige, kan det godt være nødvendigt at dele mængden og give det to gange dagligt. Laktulose er sukker og ufarligt. Det gør hendes afføring blød og nemmere at komme af med. Men prøv med ekstra væske i første omgang.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

