Svar: Nyfødt vil ikke amme af brystet
Kære Farmor
Et stort tillykke med barnebarnet.
Det er normalt at mælken først løber til på 4 dagen, men det afhænger af hvormeget barnet har været lagt til for at sutte. Jo hyppigere barnet sutter, jo mere mælk.
I begyndelsen, dvs. de første dage er det vigtigt at barnet sutter på begge bryster for at stimulere til mælkedannelse på begge sider. Når mælken er løbet til, er det vigtigt at barnet dier fra et bryst af gangen. Da mælken består af flere forskellige dele, hvoraf den sidste del af mælken er tyk og minder om fløde og giver mæthed og "elastikker" er det vigtigt at barnet sutter længe nok på en side til at få denne mælk ud. Det kan være meget svært at sætte tid på, da børn sutter forskelligt og med forskellige kræfter, men 1½ time er forlænge.
Når mælken løber til er brystet meget spændt. Det skyldes både at man overproducerer mælk, idet brystet jo ikke ved om det skal danne mælk til et eller to børn, men samtidig får man også en irritation af selve brystvævet, der gør at der dannes ekstra væske i brystet. På samme måde som når man sidder længe med benene nedad på en bustur eller lignende, så hæver benene også.
Det meget spændte bryst kan gøre at barnet har svært ved at få fat og arbejde med brystvorten. Det kan hjælpe at malke en lille smule mælk ud før man lægger til, så den værste spænding er væk. Samtidig betyder udmalkning også at mælken begynder at løbe og således flyder lettere, når barnet lægges til lige efter.
Nogle kvinder har også meget flade eller indadvendte vorter, som gør det svært for barnet at få fat. Også her kan man med fordel malke lidt ud for at trække vorten frem. For nogle kvinder fungerer det med at man i begyndelsen bruger en suttebrik. Det er et lille plastikskjold som lægges på brystet, som en ekstra brystvorte. Nogle børn kan godt die gennem brikken og når mælken løber kan man forsøge at fjerne brikken og få barnet hæftet direkte på brystet. Ulempen ved at bruge brikken gennem længere tid er, at ikke alle børn har kræfter nok til at få den fede mælk ud gennem brikken. Det er i forvejen hårdt arbejde at skulle die, og det at skulle die gennem en brik kræver mere ...
... energi. Jeg synes dog at brikken kan være et forsøg værd, når andet ikke rigtig virker. På nogle barselsgange har de suttebrikker, andre steder skal man købe dem selv. Vær opmærksom på at de fåes i forskellig størrelse, alt efter hvor store moderens brystvorter er.
Nogle kvinder har også en nedløbsrefleks som ikke er så hurtig. Det vil sige at mælken ikke løber så let, når barnet bliver lagt til, hvilket kan medføre at barnet mister tålmodigheden. Her kan det hjælpe at bruge en Syntocinonspray. Det burde de have på sygehuset. Man giver et pust i hvert næsebor før barnet lægges til.
Det kan også hjælpe at komme lidt mælk ind i mundvigene på barnet samtidig med at barnet lægges til brystet. Mælken kan kommes i en lille sprøjte og et par enkelte dråber gør at barnet smager at der er noget at arbejde for og derfor begynder at tage fat.
Når man vil hjælpe barnet til brystet, så er det vigtigt ikke at tage fat om barnets baghoved, så barnet føler sig presset. Det bevirker kun at barnet bliver som en flitsbue og slet ikke vil tage fat. Derimod vil det være bedre at tage fat nederst på barnets hoved og nakke, så man hjælper det til brystet og ikke presser det til brystet.
Det er en god idé at lægge til brystet hver gang barnet skal have mad, så man forsøger dette først, inden man giver flaske. Når man giver flaske er der altid en risiko for at barnet vil foretrække denne, da det er noget nemmere at spise af flaske end af bryst. Men som du også selv skriver så skal han jo have mad og mad er også vigtigt for at give ham energi til at ville sutte senere.
Jeg håber at dette kan hjælpe jer. Giv din svigerdatter et stort knus og fortæl hende, at man godt kan være en god mor også selvom amningen ikke kører. Det tror jeg hun har brug for. Det er aldrig rart at føle at ens barn afviser brystet. Men der skal to til at etablere en amning både mor og barn. At etablere en amning tager også tid, det kan godt tage 3 uger eller mere, før mælken har fundet sit rette sted, vorterne er blevet hærdet osv. Hun behøver bestemt ikke at give op, men har brug for al den støtte og opbakning hun kan få:o)
Held og lykke til jer alle.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

