Svar: Hun vil ikke lege selv - eller gå
Kære fortvivlede forældre
Når jeg læser jeres brev og beskrivelse af jeres datter, så får jeg indtryk af at hun er en rigtig dejlig pige, der er i gang med en god udvikling og jeg oplever ikke at hun er forsinket.
Det at lære at gå har rigtigt mange faser. Jeg synes bestemt ikke at I skal presse hende til at gå alene, det kommer helt af sig selv i takt med at hun får bedre balance så bliver hun også mere modig. Bare det at slippe den ene for at få fat i den anden, kræver balance og mod - og øvelse gør mester.
I kan lade hende gå imellem jer fra den ene til den anden, hvor I sidder over for hinanden med kort afstand og lader hende komme fra den ene til den anden, med et stort knus som gevinst. Men det skal kun være hvis hun selv synes det er sjovt.
Hjælp hende også til at bevæge sig imellem møblerne ved at stille møbler så tæt ved hinanden, at hun kan slippe med den ene hånd, finde balancen, tage fat og slippe med den anden hånd. Ting tager tid og at lære at gå kræver som sagt stort mod og stor træning.
I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.
I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.
I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.
I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.
I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. ...
... Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.
I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.
Så hun er godt på vej og I skal bare støtte hende videre uden at presse hende unødigt.
Med hensyn til at lege selv, så tænker jeg at der nok er flere ting i dette. For det første så har I naturligvis ret i at det at have haft en barnepige om sig 24 timer i døgnet, naturligvis godt kan have givet hende en erfaring om et vist 'serviceniveau' - når det er sagt, så tænker jeg dog også at de fleste børn i 14 måneders alderen fortsat har meget behov for at man deler deres leg med dem eller rettere interesserer sig lidt for, hvad de viser en. Det er jo ikke fordi I som sådan er med i legen, det er vel mere trygheden ved at I sidder ved siden af og viser jeres interesse når I fortæller hende hvad tingene hedder når hun siger "a´det" osv.?
Samtidig tænker jeg også at det måske vil hjælpe, hvis I kunne få hende til at deltage mere i de ting I foretager jer end modsat at hun skal lege selv og I skal gøre noget andet. Jeg tænker at hun jo sagtens kan sidde med tøjklemmer og lignende, hvis I hænger vasketøj op, at hun sagtens kan sidde med i køkkenet og spise lidt af maden, når I laver mad, at hun i køkkenet kan få sin egen skuffe med forskellige køkkenting og lignende, som hun kan lege med (indholdet skal naturligvis skiftes jævnligt for at nyhedens interesse er der) når I er i køkkenet.
Min tanke er altså at I ikke forventer at hun skal underholde sig selv med sit eget legetøj, men i stedet prøve at inddrage hende i de daglige gøremål, så det bliver det, som er sjovt, samtidig med at I har mulighed for at få noget fra hånden:o)
Derudover tænker jeg at det handler meget om at hun endnu ikke er så mobil. Når hun bliver modig nok til at bevæge sig ud i verden, så vil det også være lettere for jer at kalde på hende og få hende til at komme til jer, i stedet for at hun bliver så ked af det når I går.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

