Svar: Mad og søvn, 9 mdr.
Kære Amalies mor
Med den alder Amalie har så er det enormt vigtigt at fokusere på at hun rent faktisk spiser og ikke fokusere for meget på, hvor store mængder der egentlig glider ned. Det er meget vigtigt at tilbyde hende så forskellig mad som overhovedet muligt, da hun har en naturlig nysgerrighed overfor alt. Når først hun bliver et år, så vokser hun ikke så meget mere og hun bliver lagt mere selektiv - også hvad angår mad.
Når jeg ser på jeres plan over dagen, så tilbydes din datter flere små måltider dagen igennem og med en fin variation - hun får lidt fra alle fødevaregrupper og det ser rigtig fint ud.
I alderen 9-12 måneder nedsættes mælkeindtaget til ca 500ml dagligt. Da du ammer tidlig morgen, tilbyder yoghurtgrød og sødmælk af kop, på frugtgrød og derudover giver en flaske til natten så er hendes mælkebehov fint dækket ind. Der er ingen problemer der for mig at se:o)
Hendes hidsighed om aftenen - det hører alderen til. Rigtig mange forældre bliver overraskede, når de oplever deres ...
... børns temperament og egen vilje som ofte træder tydeligere frem i netop 9-10 måneders alderen. Og at lukke munden for maden om aftenen er ofte præcis hvad der sker. Jeres datter har en alder nu, hvor hun godt ved at det gør noget ved jer, når hun lukker munden og hun kommer på den måde meget hurtigt til at blive centrum for middagsbordet - og hvem vil ikke gerne være det.
Mit råd er derfor at I prøver at tilbyde en tallerken med lidt forskelligt. Ikke for meget, da det kan virke for overvældende og lad hende så gå igang uden for meget opmærksomhed fra jeres side - I skal selv spise og sidde og hygge jer, tale om hvad der er sket i løbet af dagen osv. uden at bekymre jer for meget omkring jeres datter og hendes indtag af mad.
Jeres datter lyder som en rigtig fin pige og det lyder bestemt ikke som om hun lider nogen nød. Hun er igang med en rivende udvikling og det bliver sikkert rigtig godt for hende at komme i vuggestue og opleve de andre børn.
Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

