Svar: For megen grød, for lidt mos?
Kære Lene
Du skriver at din datter indtilvidere har været vild med kartoffelmos om aftenen og at hun nu ikke kan lide kartoffelmos længere. Du skriver også at du derfor nu er begyndt at give hende pulvergrød i stedet - især flerkornsgrød er hun glad for. Samtidig fortæller du at hun i løbet af dagen tilbydes rugbrødshapsere og er glad for dette og nyder det pålæg der er på, men at hun suppleres med grød ved siden af.
Jeg tænker at din datter nu er 8 måneder gammel og derfor skal hun slet ikke have kartoffelmos hver aften - hun skal jo have det samme som I andre spiser. Når jeg læser dit brev så får jeg indtryk af at du har haft en mere eller mindre fast ret til hende, som hun er kørt træt i og det kan jeg faktisk godt forstå - jeg ville også synes det var kedeligt at få mere eller mindre det samme hver dag...
Jeg tænker derfor at det ikke er et spørgsmål om hvad du skal lave til hende, at det ikke er et spørgsmål om hvorvidt hun får for meget grød - for det gør hun! Det er et spørgsmål om at du skal sikre hende et varieret indtag og det gør du bedst ved at lade hendes mad tage udgangspunkt i jeres mad.
Hun kan sagtens spise pasta med køssovs, hvor hun selv kan sidde med nogle pastaskruer, hun må meget gerne få frikadeller af både kød og fisk med kartofler og sovs til, hun må gerne få boller i karry, laks i ovnen med list stuvet spinat osv. Udgangspunktet er jeres mad og det skal naturligvis serveres i en konsistens som hun kan kapere.
Det er rigtig rigtig vigtigt at I nu tilbyder hende så meget forskelligt som muligt. Jo mere forskelligt I kan tilbyde hende, nu ...
... hvor hun har en naturlig nysgerrighed og gerne putte i munden jo bedre er det, jo mere forebygger I kræsenhed.
Lad hende derfor få, hvad hun viser interesse for, når I sidder sammen - lad hende gerne smage fra jeres tallerken, hvis hun har lyst og giv hende også mad som hun kan sidde med i hånden.
Det er helt fint at I supplerer med grøntsagsmos, hvis hun ikke har spist noget særligt af f.eks. rugbrød - det hører alderen til og i takt med at hun bliver bedre og bedre til at tygge, så vil hun kunne få grøntsager i stykker sammen med sin rugbrød.
En plan for dagen til et barn på 8-9 måneder kunne se således ud:
Morgen: Grød eller bryst
Formiddag: Grød evt. med frugtmos
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og grøntsagsmos - som også kan bruges som pålæg. I løbet af den næste månedstid overgår grøntsagsmosen til at være lidt kogte ærter, gulerødder, majs som hun selv kan sidde og spise og øve sig i pincetgreb
Eftermiddag: grød eller ½ bolle med smør, frisk frugt i stykker, evt. lidt tykmælk eller lignende med frugtmos. Mange børn omkring 8 måneders alderen ammes fortsat på dette tidspunkt at dagen og efter 9 måneders alderen kan amningen passende udskiftes med f.eks. lidt tykmælk
Aften: Udgangspunktet er jeres mad, kød/fisk, grøntsager, sovs osv. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes
Så jeg synes altså at I skal give lillepigen meget mere forskelligt end I gør nu og virkelig tænke på at udnytte hendes naturlige nysgerrighed og lyst til at undersøge og prøve nyt.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

