Svar: Trilleøvelser og sut
Kære stolte mor
Jeg kan godt forstå du er stolt af din lille pige, for hun lyder også til at være et pragteksemplar som er igang med en rigtig god udvikling - fuldstændig alderssvarende:o)
Din datter er nu 4 måneder gammel og netop i denne alder begynder de fleste børn at kunne trille lidt mere omkring. I begyndelsen triller de fra mave til ryg og det gør hun bedst ved at du hjælper hende med at få armene ind under sig, så hun ligger på albuerne. Hovedet er stadig forholdsvis stort og derfor vil det at hun får hovedet drejet så hun kigger op til siden medføre at hun får overbalance og derved pludselig får sig drejet omkring. I starten er det ubevidst, men stille og roligt vil hun lære sig teknikken.
Omkring 6 måneders alderen så begynder de fleste børn at få øje på deres tæer og vil her kunne løfte benene så højt op at de tager fat i tæerne (evt. putter dem i munden) og når barnet ligger på ryggen med benene højt løftet, så vil det igen få overbalance og pludselig få sig trillet om på siden, hvorfra det så vil lære sig at komme videre om på maven.
Og så er der naturligvis også børn som gør det hele i modsatte rækkefølge og det er også helt okay. Det normale har vide rammer og derfor skal man passe meget på med at sammenligne børn.
Det er på gulvet at børn får styrke nok i ryggen til at kunne krybe, kravle og sidde selv og du må altid rigtigt gerne støtte din datter i den udvikling hun er igang med. Du må således gerne støtte hendes fodsåler, så hun kommer fremad på gulvet, hvis hun viser tegn til gerne at ville dette. Jo mere du kan tumle med hende, vugge hende, give hende luftture osv. naturligvis på hendes ...
... præmisser, jo bedre er det.
De fleste børn vil i en alder af 6 måneder være stærke nok i ryggen til at kunne sidde kortvarigt i høj stol - du kan se det på hendes ryg. Hvis hun har ryggen lige og rank, så kan hun sidde der imens hun f.eks. får skemad, modsat hvis hun falder sammen, så er hun endnu for lille til at sidde. Det er kortvarigt at børn i den alder skal sidde, det drejer sig om måske 10 minutter så kan man se at barnet bliver træt, falder lidt til siden og så er det tid til at komme ned på gulvet igen.
De fleste børn begynder ikke at kunne sidde selv før de er omkring 8 måneder gamle og det er også først i denne alder at de fleste børn begynder at kravle - igen er der dog store individuelle forskelle.
Med hensyn til sutten, så synes jeg det er fint at bruge denne når hun skal sove og når I er på tur osv. Jeg synes ikke hun skal have den fordi hun ikke må sutte på sin hånd, når hun ligger på maven. Prøv i stedet at lægge en lille pude ind under brystkassen på jeres datter så hun bliver løftet lidt op og måske synes det er sjovere at kigge frem end at sutte på hænder. Sæt et spejl op for enden af puslepuden, så hun kan ligge på maven der og kigge på sig selv og brug jer selv for ende af puslepuden, så hun kigger efter jer.
Der findes nogle rigtigt fine bøger om børns motoriske udvikling og hvordan man kan stimulere dem. Derudover kan man også købe forskellige pjecer. F.eks. pjecen "Giv dit barn lyst til at lære" fra komiteen for sundhedsoplysning og pjecen "Lille menneske - stor udvikling, 0-3 år" fra forlaget Skalmeje.
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber mine tanker hjælper jer lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

