Svar: Endnu en pige på 11 mdr. der ikke kan falde i søvn
Kære forældre
En fast rutine er alfa omega, hvis man vil have sit barn til at sove. Børn elsker ritualer og det genkendelig, - det giver tryghed.
En fast rutine er f.eks. at blive skiftet, få nattøj på, børstet tænder, blive puttet, få læst en historie eller to og så godnat.
Jeres datter hører til de børn, som gerne vil underholdes og derfor vil det nok ikke være hensigtsmæssigt at I bliver siddende hos hende. Hun græder når I går fra hende, fordi hun føler sig forladt og utryg. Det er derfor vigtigt at I ikke bare går og lade hende græde sig i søvn, men i stedet putter hende, siger godnat og går.
Jeg plejer at sige at et interval på tre minutter er passende. Det vil sige at I går ind til hende efter tre minutter, hele tiden, for at vise hende at I er der og at hun derfor godt kan lægge sig til at sove. Hun vil protestere og vil også rejse sig op i sengen, men det sker der jo ikke noget ved. I venter tre minutter og går ind igen, lægger hende ned, putter hende igen og går. Når I er hos hende skal I på en kærlig men bestemt måde vise hende at nu skal hun sove. I skal ikke blive for længe hos hende, men være konsekvente samtidig med at I giver hende trygheden ved at vise at I er der. Det er meget svært og det er en svær ...
... balance.
I kan evt. give hende en kop vand, hvis hun er tørstig, men ellers skal der ikke ske noget andet end at hun skal puttes. Det er meget vigtigt at I er enige om, hvordan I vil gøre. Hvis I er blevet enige om at det er far det går ind til hende, så kan det ikke nytte noget at mor kommer rendende midt i det hele. Hold fast i den aftale I laver og støt hinanden.
Det kommer til at tage lidt tid dvs. dage til få uger. De fleste børn vil allerede efter tre dage begynde at forstå meningen med at de skal sove, når de er blevet puttet. Det kan være eng god idé at skrive ned, hvor tit I går ind til hende, for på den måde at se de fremskridt der er. Noget af det første hun vil gøre er sandsynligvis at blive liggende og ikke længere rejse sig, hun vil nok stadig protestere med gråd, men efterhånden vil hun lære at falde til ro.
Nogle børn har behov for at man sidder hos dem og det kan godt være at hun fortsat vil have behov for det. Forhåbentlig kan I ved at være konsekvente omkring putningen opnå det I gerne vil, at hun lægger sig til at sove næsten med det samme. Jeg plejer at sige at en putning ikke bør tage mere end et kvarter, men børn og forældre er jo forskellige.
Håber at dette var lidt mere konkret, så det kunne bruges.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

