Brev:
Trivsel hos 6½ mdr. pige
Hej Helen
Har længe overvejet at skrive til dig og nu så endelig fået ro, overblik og måske overskud til det og har derfor lige meldt mig ind :-)
Det drejer sig om vores lille pige på snart 6½ mdr. Hun er en skøn lille en, men det har været et hårdt forløb med svingende trivsel, både hos hende og jeg. Hun er ingen stor pige, men en lang slank model ;-) med sine 69,5 lange cm og 6.550 gram. (3210 ved fødslen i slut sep.)
Jeg bliver også ved at tabe mig, tog 15 kg på i graviditeten og har tabt 21 kg. (og var alm. slank før graviditeten og havde ikke brug for at tabe mig) (skal måske lige siges, at jeg er neonatal sygeplejerske, og mange "trivsels tanker" har jeg ønsket langt væk flere gange)
Vi havde først en meget lang fødsel på flere døgn, men jeg fødte hende heldigvis selv. Derefter en amning, der bare har været svær. Det har været mig meget magtpåliggende at amme hende og gerne fulde 6 mdr. Der var ligesom ingen andre alternativer i mit hovede og når nogen sagde flaske kunne jeg sætte mig og tude. Men desværre har lille pigen flere gange ikke taget nok på. Hun har aldrig været en god ammer. Hun er urolig og utålmodig ved brystet, spiser kortvarigt, kan ikke ammes med andre i rummet eller hvis jeg har en speciel spændende trøje på.
Ved 4 mdr. begyndte hun at afvise brystet flere gange og havde igen ikke taget nok på, hvorfor min sundhedsplejerske mente hun var klar til at begynde med skemad. Hun er således ammet fuldt i 4 mdr. Derefter begyndte vi skemad, hvilket tog hårdt på moren. (synes jo hun var så lille) Det gik også godt i et par mdr. hvor hun tog ok på og var glad for grøden/mosen og blev ammet ca 3-4 gange om natten. Dog er det hele købe mad. Havde jo troet at jeg skulle være super mor med hjemmelavet øko-grød i højsæde fuld at gode ting. Men ak, når ungen ikke trives og ikke vil spise hjemmelavet, ja så finder man de kompromiser som virker.
Men købegrød/mos har hun gerne ville have - indtil nu. Vi har de sidste måske 3 uger haft problemer med at få hende til at spise. Måske et par mundfulde glider ned, så afviser hun. Og hun er ...
... ligepludselig begyndt gerne at ville have bryst igen.
Vi tilbyder så skemad x mange i løbet af dagen i håb om, at hun vil spise lidt og når intet virker, ligger jeg hende til brystet, da jeg ved hun er sulten, og så spiser hun. Har efterhånden introduceret forskelligt at spise, men det er stadig en del babyagtig og hun kan nok få mere af vores mad, end hun gør nu. Hun spiser fortsat flere gange om natten, men der er ikke så meget mælk mere mærker jeg, hun fortsætter også med at sutte, selvom hun ikke synker mere.
Hun er også mere sur/muggen skal underholdes mere og sover kortere tid om dagen. Hun drikker sparsom af kop (flaske har jeg nu forsøgt og den vil hun bare ikke have) og har generelt ikke så våde bleer. (det er faktisk sådan, at jeg er begyndt at veje hendes bleer, for at se om hun tisser nok (og det gør hun ikke, eller ved jo reelt ikke, hvad så stor baby skal tisse :-) men mindre end 2½ ml/kg/time tisser hun) ...et skråplan, det ved jeg)
Prøver med mælk i koppen, men det gider hun sjældent. Hun vil gerne have vand (men det er der jo ingen krudt i). Kan hun drikke sig mæt i det? Eller skal hun bare have til hun ikke vil have mere?
Det skal siges, at hun ellers er en fin pige, er meget med i alt hvad der sker, snakker meget med sig selv og alle sine ting, er nysgerrig og virkelig motorisk. Hun ruller, spræller og møver rundt, tror snart hun kravler.
Vi har brug for for noget mere konkret tror jeg, en plan eller sådan. Lige nu er det et stort rod af grød, mos og amning spredt over døgnet. Og frustrations tårer over et barn som ikke vil spise. Tænker også om vi (jeg) kan projektere noget over på hende...så hun ikke spiser. Jeg ved ikke lige hvordan, men tanken har da strejfet mig.
Min mand er meget med, men nok knap så bekymret for hende som jeg er. Han er nærmere bekymret for mig :-) Jeg er ikke trist, men nok mere tynget af den kæmpe bekymring, der følger med det at få barn. Har haft perioder med svingende appetit og søvnløshed, men synes de er aftagende.
Håber du kan finde hovede og hale i beskrivelsen.
Mange hilsner Tina og ballademageren
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.