Annonce

Annonce

Svar: Søvnrytme 7 mdr.


3. april 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Jeg har et forslag til en dagsplan, som du måske kan passe ind. Jeg har prøvet at gøre det nogenlunde ud fra de tider, hvor du allerede har en vis form for rytme, så tingene fortsat kan hænge lidt sammen.

I planen indgår umiddelbart 2 lure dagligt og så 4 måltider skemad. Jeg tænker derudover på om du nogensinde har overvejet at tilbyde din datter en flaske? Det kunne f.eks. være om aftenen i håb om at du så også fik lidt mere sammenhængende søvn.

Planen kunne se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød med mælk. Vand af kop
Formiddag 9: Frugtmos eller f.eks. ½ banan.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30. De fleste børn sover en lille times tid her og det er okay. Hvis hun kun kan sove 30 minutter, så må du også acceptere det, så skal middagsluren bare være lidt længere.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød/fisk. Du kan købe noget på glas og du er også meget velkommen til at lave det selv. Hun må gerne få lidt rester fra aftensmaden som du kan gemme. Det er jo lidt billigere i længden.
Hun skal sidde ved bordet i høj stol og du må også gerne begynde at give hende brødskorper og lignende som hun kan sidde og tygge lidt i og selv holde i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13. Måske kan hun ikke holde sig helt så længe så må du putte hende 12.30, men forsøg at trække tiden lidt netop ved at have hende aktiv ved bordet og så supplere med amningen inden luren.
Eftermiddag 15-15.30: Evt. grød ...


Annonce

... igen. Eller du kan amme hende her. Du kan også give hende lidt frugtmos eller lidt frisk frugt.
Sen eftermiddag: Amning og det er her at mange børn har brug for en powernap. Denne kan de fleste dog undvære når de er 7 måneder gamle. Igen afhænger det jo af, hvordan du får hende til at sove sin middagslur og hvad tid hun vågner af den. Fleksibilitet skal der til:o)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk. Sidde i sin høje stol. Måske skal du spise hende lidt af først og så kan hun imens du spiser få lidt af din mad, en brødskorpe osv. at sidde med selv, smage lidt på. Med den alder hun har nu skal hendes indtag jo stille og roligt tage mere og mere udgangspunkt i det du også spiser.
Ammes (20) eller du kan forsøge at give hende hende flaske her og putte hende til natten med den.
Sen aften 23: Ammes og så sover I.
Nat: Så vidt muligt ikke amning og ernæringsmæssigt burde hun ikke have behov hvis hun indtager som ovenfor beskrevet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan overveje om du skal have hende lidt væk fra dobbeltsengen. Det er rigtig hyggeligt og I må for mig gerne sove sammen, men det er naturligt at hun vil søge brystet mere når hun ligger lige ved siden af det, end hvis hun lå i sin egen seng. Det er bare en overvejelse du skal have med dig, når du nu gerne vil trappe natamningerne ned.

Jeg håber at min plan for dagen kan hjælpe og virke lidt bedre for jer. Nu har du jo påskedagene til at forsøge dig i:o) Rigtig meget held og lykke med det og god påske:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce