Svar: Grøntsager og kød 9 mdr.
Kære T.
I 9-10 måneders alderen er overgangsperioden ved at være slut og det betyder at du stort set kan tilbyde din datter det samme som I andre spiser. Det eneste hun sådan set ikke må få er de meget proteinholdige mælkeprodukter som ymer, ylette og kvark og så honning. Ellers kan hun stort set få det hele:o)
Det meste mad som er stegt, vil fortsat være lidt svært for hende at tygge sig igennem (en engelsk bøf er nok lidt svær:o)) men en frikadelle af kød/fisk, lidt kogt hamburgerryg, kylling, kødboller, kødsovs, millionbøf og lignende kan hun sagtens spise til aften og frikadeller eller små stykker hamburgerryg kan også være med i madpakken.
Du skriver at du allerede giver hende frikadeller nu - spiser hun ikke den i små stykker? Sammen med rugbrødet i madpakken kan hun fortsat godt få lidt kogte ærter og majs, du kan også give hende kogte stænger af gulerod (rester fra aftensmaden) og hun må gerne få rå tomat og agurk. Hårdkogt æg kan også være en god idé, ost kan medgives i stænger som kan gnaves.
Du må prøve dig lidt frem og se hvad hun kan klare at tygge sig igennem, nogle børn er rigtigt gode til det og andre har lidt sværere ved det og skal have lidt mere tid. Man kan godt give en lille bøtte med lidt kogte grøntsager med, en madpakke behøver ikke ...
... kun være 2 flade med leverpostej:o)
På nettet findes flere sider med gode idéer til madpakken: www.arla.dk, www.altomkost.dk, www.madpakkeservice.dk og mange flere.
Da jeres datter allerede er godt igang med familiemaden, så er det et spørgsmål om øvelse. Æble er lidt hårdt og skal tygges en del, men en moden pære kan være en god idé, blomme, melon, appelsin, jordbær, hindbær osv. som man godt kan få i butikkerne nu vil sikkert være et hit. I kan også forsøge med en lille smule rosiner, men ikke for mange og ikke hver dag.
Det er sådan at børn under 3 år ikke få mere end højst 50g rosiner ugentligt. Det skyldes svampegiften ochratoksin A. Små børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Da der er tale om langtidseffekter betyder det ikke noget, hvis barnet spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, som skal begrænses. Der er ingen forskel på om det er økologiske rosiner eller konventionelt dyrkede rosiner.
De små pakker rosiner, som man ofte køber og giver børnene med i madpakken mv. indeholder ca 14g rosiner, 3 pakker af disse er altså max, hvad barnet bør få om ugen.
Rigtig meget held og lykke med vuggestuestart - det bliver jo en helt ny tid for jer alle:o) Rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

