Svar: Nødvendigt med sutteflaske?
Hej med jer
Dejligt at høre at det går så godt med maden nu:o)
I forhold til den alder jeres datter har, så skal I overveje om I vil introducere en flaske. I kan godt forsøge det, da I så er sikre på at hun får sit mælkebehov dækket - via flaske, så ved man jo præcist hvor meget hun drikker, men samtidig vil I jo så også skulle væk fra flasken igen om 4 måneder, når hun er omkring 1 år.
I har tidligere været i tvivl omkring jeres datters mælkeindtag og jeg har lidt på fornemmelsen at hun måske hører til de børn som ikke drikker så meget mælk. Tilgengæld er hun jo nu blevet ret god til det med koppen og drikker gerne både vand og modermælkserstatning af kop, så spørgsmålet er om I kunne sikre hende lidt mere mælk ved at tilbyde en lille portion tykmælk eller lignende i løbet af dagen.
Fra 9 måneders alderen må komælk begynde at udgøre en større del af hendes indtag og i den alder vil I således også kunne begynde at give hende en milkshake (blend sødmælk og banan) som hun kan drikke, I kan lave smoothies og lignende. Hun kan få mere mælk som en del af maden - mælk på en portion frugtgrød, mælk via sovs osv. og ost kan hun også allerede nu begynde at spise noget af, så hun også derigennem får lidt af sig kalkbehov dækket.
Jeg ved ikke hvor meget mælk der reelt er i yoghurtgrød, det må du kunne se på indholdsdeklarationen? Alternativet er jo så netop tykmælk eller A38 (3,5%) hvor du selv kan søde det med frugtmos. Jeg er lige ved at tro at man også kan købe yoghurt på glas blandt de industrielle ...
... børneprodukter...
De fleste børn vil i 8 måneders alderen fortsat have behov for 3 flasker/amning og i 9-10 måneders alderen nedsættes til 2. For at sikre jeres datters jernindtag bør hun få 400ml mme dagligt, men jern kan hun jo også få som tilskud ved siden af. Eller det bør hun få, hvis hun ikke drikker de 400ml og det lyder jo ikke som om hun gør det i øjeblikket.
Hvis du gerne vil stoppe amning, så skal du således gøre op hvorvidt I skal introducere en flaske, mod at den skal væk igen ved 1 års alderen og så skal du gennemtænke hvordan du kan sikre hende mælk i løbet af dagen.
Hvis du gerne vil amme hende fortsat, så skal du måske amme hende tidlig morgen, lige når hun vågner fordi hun her må være tørstig og det må være en dejlig måde at vågne på og så amme hende igen når hun skal sove eller inden du selv går i seng. Jeg foreslår dette fordi jeg tænker at hvis hun er træt, så accepterer hun måske brystet bedre og vil fortsat synes det er rart at falde til ro ved.
Du vil normalt godt kunne opretholde en produktion der hedder 2 amninger dagligt. Kroppen indstiller sig automatisk på dette behov.
Man skal naturligvis altid se på hvordan barnet trives. Hvis jeres datter er glad, udvikler sig, tisser som hun skal osv. så må I gå ud fra at hun får hvad hun har behov for. På samme måde må I også gå ud fra at hun har en sund og naturlig evne til at regulere sit behov, hvis I sørger for at tilbyde hende tilstrækkeligt at drikke.
Håber at mine overvejelser kan hjælpe jer lidt videre og give jer nye overvejelser:o) Rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

