Annonce

Annonce

Brev:

Ikke just morgenmild juice fra Rynkeby!


9. april 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Ikke just morgenmild juice fra Rynkeby!

Kære Helen

Tak for alle dine gode svar! Vi har jo været her en del gange og er vældigt begejstrede for, at du findes ;)

Jens har det faktisk okay p.t. Han ruller løs og øver sig meget i at kravle. Han kan få benene op under sig nu, men kommer kun baglæns ;) Så kommer de fire små røde pletter i panden og et lille løvebrøl. Vi har temperament, har vi! Men det skal jo nok lykkes. Han er rigtig sjov nu - hvor er det dejligt at have en baby, der er blevet så stor nu. Det åbner for så mange muligheder med hvad vi kan med ham. Så det nyder vi meget.

Der er dog en lille sten på vejen, som er lidt træls for alle parter. Jens vil nemlig ikke spise en pind af det, vi serverer til morgenmad mere. Han har "genindført" en flaske om natten - kan det være derfor? Han går i seng kl ca. 20 og vågner som regel ved 5-tiden og skriger ud over det hele og VIL have en flaske (vågner nogle gange en eller to gange inden, fordi han får lagt sig i en dum stilling, men sådan er det). Vi laver kun 100 ml for at holde det på et minumum. Han skal jo helst spise om dagen, synes vi. Anyway, han står gerne op ved ...


Annonce

... 7-tiden, enkelte gange 6:30 og andre gange 7:30 (det kan vi lide!!! hahaha). Sover også to gode lure om dagen, i alt ca. 3,5 timer.

Morgenmaden serverer vi først ved 8-tiden - og så er det at vi får en storbrølende løve-baby der først kaster tre skefulde i hovedet og SÅ ikke vil mere. Vi har prøvet med havregrød og forskellige pakke-grød, som han før spiste med fornøjelse, men ligemeget hjælper det. I det hele taget er det blevet sværere at få mad i ham. Han bliver hurtigt utilfreds. Det er lidt som om han har sin egen mening nu?! Kan det være det?

Han er ellers en dygtig spiser, der både spiser kød, fisk, pasta og så videre. Han får rugbrødsmad til frokost og en bolle midt på dagen. Vi synes det er helt fint med natflasken, for han er jo kun 7 måneder... men det ville bare være så uendeligt meget hyggeligere, hvis vi ikke skulle igennem det der brøle-show hver morgen, som basalt set ender med at han skriger ud over det hele.

Hvornår skal vi stile mod at få "udført" sutteflaskerne?
(Det skal lige siges, at han nogle gange allerede vågner kl 3 og vil have sin flaske.)

Kærelige hilsen
Mor K

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce