Svar: Nygravid og frustreret
Hej med dig
Tillykke, tillykke - hvor er det bare dejligt:o)
Nu er der jo ingen garantier her i livet, men mon ikke den lille spunk i din mave har det rigtig godt, når du nu har det så godt som du har det og allerede mærker så meget til den:o) Det vil jeg tro.
Du skal tage det roligt og se hvad der sker. Du kan jo hverken gøre fra eller til. Det er bare vigtigt at du fra nu af ikke indtager alkohol, men sørger for at spise og drikke sundt og godt. Man kender ikke den nedre grænse for alkohol i forbindelse med graviditet, men ved at alkohol i større mængder eller daglige indtag af alkohol kan påvirke fosteret og kan være medvirkende årsag til spontan abort. Du har jo ikke et dagligt forbrug af alkohol og derfor tænker jeg at du skal tage det roligt.
Det er vigtigt at du sørger for at få din folinsyre. Det anbefales at tage mindst 400 mg folinsyre daglig fra en måned før graviditeten til 3 måneder inde i graviditeten.
Fra 20 graviditetsuge bør du begynde at tage jern og du skal også sørge for at få kalk nok, så du skal drikke eller spise dig til ca ½ liter mælkeprodukt ...
... dagligt.
Derudover er det rigtig godt at spise fisk 1-2 gange om ugen og generelt følge de gængse kostråd. Og selvom du spiser sundt og varieret så vil det forsat være en rigtig god idé med en multi-vitamintablet dagligt - du kan købe vitaminpiller specielt til gravide - prøv at spørge på apoteket.
Du kan godt få lavet en scanning allerede nu. Den vil kunne vise dig det lille foster, som ligger i din mave, hjertet der banker måske. Det vil altså give dig en bekræftelse på din graviditet, som du jo ikke er i tvivl om. En scanning vi også kunne vise dig, at den lille ligger hvor den skal, men en scanning giver ingen garanti for at tingene ikke kan gå galt.
Det er især de første 12 uger at der er risiko for spontan abort, så mange vælger ikke at sige noget til deres venner og familie før de første 3 måneder er gået. I skal naturligvis gøre som I har det bedst med - følg jeres hjerte:o)
Du skal bestille tid hos lægen, som vil undersøge dig og lave en vandrejournal til dig.
Rigtig meget held og lykke fortsat og så skal du huske at nyde det. Det bliver vel et lille julebarn? Sikke en gave at få:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

