Svar: Søvn og aktivitet
Hej med dig
Hvor er det dejligt at høre om en så dejlig lille pige. Din beskrivelse af din datter giver mig helt klart indtryk af en pige, som er i rigtig god udvikling, som smiler, pludrer, spiser, er igang motorisk og som har en rigtig god evne til at vise træthedstegn og fornemmelse for sult/mæthed. Det lyder som en pige som sender rigtig fine signaler, eller også er det bare jer forældre som er super gode til at aflæse hende:o)
Planen for dagen ser fint ud og jeg tænker at tingene stille og roligt vil ændre sig i løbet af den næste månedstid. Når jeres datter bliver 6 måneder, så vil hun sandsynligvis kunne sidde med ved bordet i høj stol, hun skal til at spise mere familiemad og hun vil (netop fordi hun vil være mere i oprejst stilling) kunne få lagt flere indtryk og stimuli. Det vil f.eks. også være en rigtig god idé at køre med hende i barnevognen, hvor hun sidder op og kigger ud. Hun vil på den måde blive meget mere opmærksom på verden omkring sig.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen også begynde kun at sove 2 gange dagligt og med de lure jeres datter tager i øjeblikket, så vil det være helt sandsynligt at hun vil kunne springe den sene powernap over nogle dage.
Børn vil omkring 6 måneders alderen ofte også begynde at vise lidt mere temperament, de bliver lidt mere pylrede og virker ofte lidt mere utilfredse. Det er som om at de gerne vil så meget, men stadig ikke kan, men deres motoriske kunne plejer at blive bedre og de fleste børn ...
... vil i denne alder selv kunne vende og dreje sig.
Jeg forstår dit brev således at jeres datter stadig får hjælp til at vende sig rundt? Og det er helt okay, men prøv også at lade hende ligge på aktivitetstæppet med lidt legetøj omkring sig, som hun selv skal forsøge at få fat i. At hun engang imellem bliver lidt sur er okay, for netop temperamentet er rigtig godt til pludselig at få flyttet lidt på sig. Hun skal naturligvis ikke blive ulykkelig:o)
Giv hende masser af luftture, lad hende svæve fra den ene til den anden 'gennem luften' så det kilder i maven. I kan evt. også svinge hende i et lagen, hvor I hverisær holder i hver sin ende - lidt ligesom at ligge i en hængekøje. I skal naturligvis være opmærksomme på hendes ansigtsudtryk og hvad hun siger til det - det skal være helt på hendes præmisser, men det vil være rigtig godt for hende at blive vugget. Det stimulerer hendes balance og ligevægtssansen i øret og fremmer på den måde hendes motoriske udvikling.
Snak med hende, syng fagtesange. Sådan noget som lille Peter edderkop, hvor du med fingrene klatrer osv. det vil hun elske at kigge på og lytte til. Du vil sandsynligvis hurtigt opleve at hun selv begynder at samle sine fingre fordi hun ser, hvad du gør. Du skal jo udnytte hendes vågne stunder, så det er en balance imellem at stimulere og lade hende selv forsøge sig, når hun er vågen:o)
Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre også denne gang. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

