Annonce

Annonce

Svar: Søvn og morglad


10. april 2007

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej Mia

Når I putter Naja, sidder hos hende og hun falder i søvn i løbet af 5 minutter, så er dette helt optimalt - det lyder som en ønskesituation og jeg kan i den forbindelse slet ikke se grund til at I skulle gå fra hende. Det er jo netop fordi I er der, at hun føler sig tryg nok til at kunne lægge sig til at sove.

Når hun så vågner igen inden midnat, så synes jeg I skal gøre det samme. Gå ind til hende, putte hende, kærtegne hende blidt, sidde der lidt så hun atter bliver betrygget i at I er der og at hun roligt kan lægge sig til at sove. Hvis det er bedst at mor gør det, så fred være med det.

De dage hvor hun rejser sig op i sengen og virker til at ville underholdes - hvad sker der her? Er hun glad, når hun stiller sig op, men bliver så ked af det, fordi I kommer og kræver at hun skal lægge sig ned? Eller er hun ked af det fordi I går fra hende?

Jeg tænker at det måske de dage vil være rigtig godt at bruge det jeg kalder Se-til-metoden. Hvor I putter hende, kærtegner hende, kysser hende godnat osv. og så går. Lad hende bare rejse sig (hun kan jo godt selv lægge sig ned) og så gå ind til hende efter 3 minutter (aldrig mere, hellere mindre). Start med at fortælle hende med ord, at hun skal sove og at hun skal lægge sig ned. Mon ikke hun forstå beskeden 'læg dig ned'? Hjælp hende så med at blive puttet igen på en kærlig måde og gå igen i 3 minutter. Fortæl hende at I kommer lige om lidt.

Hvis hun bliver dybt ulykkelig over at I går, så er I nødt ...


Annonce

... til at blive hos hende. Hvis hun 'bare' brokker sig fordi hun ikke synes det er rart at dagen slutter nu, så kan hun godt være lidt alene i sit værelse.

Hvorvidt I 'skal lægge hende ned' og hvordan afhænger jo helt af situationen. Det skal altid forbindes med noget rart, når man skal sove og derfor er der ingen idé i med magt at lægge hende, hun rejser sig jo alligevel igen. Prøv derfor mere at appellere til at hun selv lægger sig og prøv at være konsekvente i at hun rent faktisk skal sove, men i en balance hvor I virkelig prøver at skelne imellem hvorvidt hun er utryg og gerne vil have jer hos sig, eller om hun søger underholdning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er helt okay at I begge siger godnat og også skiftes til at gå ind til hende, når du når til et punkt, hvor du føler at du må give op. Her må far tage over. Men ellers tænker jeg at far og Naja skal have noget helt andet sammen. De to skal opleve sammen og lave ting uden mor - de to kan sagtens tage på legepladsen eller op at handle sammen - en tur i svømmehallen osv. Der er masser de kan lave uden mor og det skal I alle benytte jer af. Det er guld værd at have en far-datter ting:o)

Og så er det rigtigt at der sikkert kommer en tid, hvor hun i kraft af sit køn gerne vil være sammen med far 'giftes med farmand alderen'. Men indtil da, så må far og datter finde noget at være fælles om, noget som de to har sammen. Det er nødvendigt.

Rigtig meget held og lykke fortsat og håber at du også kan bruge mine tanker denne gang:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce