Brev:
Vågner igen og igen om natten
Hej
Vores datter på snart 4 måneder har introduceret en hel del opslidende aften- og natteroderi i vores lille hjem. Om dagen er hun meget nem og skøn at have med at gøre. Hun er glad, nysgerrig og aktiv og græder ikke ret meget. Hun har tidligere haft problemer med at få sovet nok om dagen, men har af sig selv fundet ind i en fornuftig rytme, så det er rigtig godt. Jeg ammer hende 100%, og det har generelt fungeret godt for os, synes jeg.
Vi har i næsten 1,5 måned kørt efter en fast rutine om aftenen med putning ca. kl. 20. Vi fik etableret et putteritual som både vi (og vigtigst) lillepigen virkede glad for. Vi giver hende nattøj på og svinger hende i et lagen, mens vi hører musik. Det er hyggeligt for os alle og virker beroligende på hende. Så går hendes far lidt rundt med hende på armen og får sagt godnat, hvorefter hun kommer med mig ind i soveværelset og bliver ammet og puttet i liften som står i tremmesengen. Jeg bliver siddende og nusser hende lidt, men går fra hende, mens hun er vågen.
Hun plejede at øffe lidt, og vi skulle ind til hende 1-3 gange og give hende sutten eller en lille supplement-tår og ae hende lidt (sjældent nødvendigt med mere end et par minutter ad gangen). Men det hele gik stille og roligt, og der var et par rare voksentimer til hendes far og jeg om aftenen. Om natten vågnede hun ca. hver 3. time og ville have mad. Jeg ammede hende så og lagde hende uden yderligere bemærkninger eller problemer over i liften igen, hvor hun hurtigt faldt i søvn igen.
Det er nu officielt de gode gamle dage! På det seneste er der gået lidt ged i det hele. De 1-3 gange vi skulle stikke hovedet ind efter godnat-seancen er nu forvandlet til 5-7 marathon-agtige besøg i soveværelset. Ofte ledsaget - ikke af øffen - men rigtig gråd. Vi prøver at berolige hende, mens hun ligger under sin dyne, men det kan ikke altid lade sig gøre. Hun er også begyndt at vågne mange gange om natten - hver time eller hver anden. Hun laver fagter med arme og ben, virrer med hovedet og sutter på dyne og fingre. Derudover ligger hun og øffer, hvilket bliver til gråd, hvis jeg ignorerer hende, hvilket også er ret svært, ...
... da hun larmer en del.
Hun kan ikke falde til ro før hun kommer til mit bryst – sutten, som hun ellers har været glad for, er ingen trøst, men ryger ud af munden ligeså hurtigt, som jeg putter den i. Jeg har prøvet at sidde på lur også give hende sutten, mens hun stadig er i opvågningsfasen, men det duer heller ikke. Jeg tager hende først op, når hendes øjne er helt åbne, så jeg er sikker på, at hun er vågen.
Når hun kommer til brystet sutter hun grådigt et minut eller to og falder så til ro. Efter den lille snack kan jeg uden videre lægge hende tilbage i hendes seng, hun falder i søvn – altså indtil en times tid senere, hvor historien så gentager sig.
Et par gange har vi tager hende over til os i sengen: Så sover hun fint i flere timer uden at bede om mad. Jeg sover til gengæld ikke godt med hende i sengen, og jeg synes heller ikke, at hun skal vænnes til at sove hos os. Jeg kan godt regne ud, at det måske handler om tryghed eller mangel på samme (?), men jeg ville ønske, at jeg kunne få hende til at føle sig tryg på en anden måde.
Jeg har prøvet at overlade hende til sin far om natten for at lave lidt afstand mellem hende og madforsyningen, men hun bliver alligevel ved med at græde.
Jeg prøver af og til at svøbe hende lidt stramt for at mindske spjætteriet, og nogen gange hjælper det, men for det meste bliver hun bare utilfreds og får på fineste Houdini-vis viklet sig ud af svøbet igen.
Jeg har også prøvet at amme hende oftere om dagen (hver anden time) og om aftenen, men det giver heller ikke rigtig pote.
Hun er jo ved at være en stor pige, så vi har de sidste par dage puttet hende i tremmesengen, så hun får lidt mere plads. Hun har ikke reageret negativt overfor denne forandring, men desværre heller ikke særlig positivt: Situationen er nøjagtig den samme. Vi er også lidt lunke ved at eksperimentere for meget med hende, idet vi er bange for at forvirre hende og gøre hende endnu mere urolig og ked af det.
Jeg er ked af, at hun græder meget om aftenen, og jeg er også træt, da jeg ikke får så meget søvn. Er det bare en fase, hun skal i gennem, eller kan vi gøre noget for at hjælpe hende?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to