Annonce

Annonce

Svar: Amning, eksem og allergi


11. april 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mette

I forhold til eksem, allergi og astma så er der jo ingen tvivl om at lille Søren er disponeret for at få en eller anden form for allergi og han lyder jo også til at have lidt problemer med tør hud allerede.

Amning virker forebyggende, det er således ikke sådan at børn som er blevet ammet er garanteret ikke at få allergi. Sundhedstyrelsen anbefaler at børn ammes så længe som muligt. Det betyder gerne til 6 måneder og delvis amning til 12 måneder eller længere. Hvis barnet har behov for anden mad, så må det tidligst begynde ved 4 måneder og dette gælder også børn som er disponerede for allergi - de kan fra 4 måneders alderen ernæres på lige fod med andre børn.

Da du nu ved at din dreng har problemer, så kan du jo overveje om du f.eks. når du starter med grød og mos skulle bruge din egen mælk i skemaden. Men igen kan det være svært at få tid til udmalkning osv. med to små børn.

Når man ammer så meget som du gør og amningen går så godt, så kan man i princippet springe vællingen over. Nogle oplever stor effekt af vælling, mens andre oplever at det ingen forskel gør. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød, så hvis det handler om at barnet har behov for at blive mættet mere, så kan man godt starte med en rigtig grød og så følge efter med amning.

Jeg vil ikke anbefale dig at starte med grød eller mos om aftenen. Det er min erfaring at barnets tarme skal arbejde ekstra med at nedbryde dette og det virker derfor ofte modsat af hvad man ...


Annonce

... ønsker - det giver en mere urolig søvn. Det er således bedre at starte skemaden op i løbet af dagen og først når barnet er i stand til at spise to gange dagligt, gives om aftenen.

Dertil kommer at jeg ikke er helt sikker på at din dreng er parat til anden mad endnu. Du skriver at han sover 6-8 timer i træk om natten. Det er at sove igennem og du kan ikke forvente mere end dette. Derfor er jeg ikke sikker på at det er tidspunktet at starte, måske skulle du vente en månedstid og se om han begynder at virke til at have behov for andet end modermælk.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Du skal også se på hvordan han ellers virker i løbet af dagen, udover at sovevaner ændrer sig, så er det også vigtigt at han begynder at vise interesse for det I andre spiser, åbner han munden når du giver ham d-vitamin f.eks.?

Hvornår du skal starte med at supplere din amning er altså et spørgsmål med mange faktorer. Det lyder som om det kunne være en god idé at vente lidt endnu og så amme ham så meget som muligt i løbet af dagtimerne, som du kan - når storebror ikke er hjemme - så lillebror ikke har for meget der skal indhentes i løbet af aftenen. Og så skal du se på om han begynder at vågne hyppigere og selv viser interesse for skeen. Når det sker, så kan du forsøge. Du kan give ham vælling, men du kan også gå direkte til skemaden og vælger du sidstnævnte, så foreslår jeg at det er i løbet af dagen du giver det og ikke om aftenen.

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce