Svar: 6 dages virus plus tænder
Kære Celinas mor
En af de milde børnesygdomme hedder Tredagesfeber og den er meget smitsom. Navnet tredagesfeber kommer af at barnet først har feber i 3 dage og derefter kommer et lyserødt udslæt over det meste af kroppen, samtidig med at feberen falder.
Sygdommen ses kun hos børn i alderen ½ år til 3 år. Allerede efter 2 års alderen har langt hovedparten af børnene haft tredagesfeber og barnet kan kun få sygdommen en gang i sit liv.
Sygdommen starter som sagt med feber som varer i 3 dage. Temperaturen bliver ofte høj 39-40ºC, men barnet er ikke særligt påvirket. Det vil sige, at barnet gerne vil lege lidt, større børn vil gerne se TV osv. og man kan godt aflede sit barn ved f.eks. at læse lidt, pludre lidt osv.
Samtidig med at feberen forsvinder, udvikler barnet et rødt udslæt. Udslættet begynder på brystet og halsen og breder sig senere over det meste af kroppen. Det består af meget små lyserøde pletter, der forsvinder når man trykker med en finger på dem. Udslættet ved tredagesfeber varer som regel ikke særligt længe. Nogle børn har kun udslættet i et par timer, hvor andre har det i et par ...
... dage.
Tredagesfeber skyldes et virus og man kan ikke behandle med medicin. Som du beskriver Celina, så tror jeg at det er børnesygdommen tredagesfeber at hun har haft :o)
Panodil er smertestillende og febernedsættende. Det er dog vigtigt at man ikke giver Panodil uden der er særlig grund og det bør altid drøftes med en læge hvortit og hvor meget man skal give. Når børn har høj feber og måske af den grund har svært ved at tage føde til sig, så kan det være en rigtig god idé at give barnet panodil fordi det slår feberen ned, barnet får lyst til at spise og drikke lidt mere og barnet får det således bedre.
Panodil går dog ind og påvirker barnets lever og derfor skal man ikke bare give det i store mængder og det er vigtigt at overholde lægeordinationen.
Panodil vil helt sikkert hjælpe på smerter også fra gummerne og tandfrembrud, hvis det kun er en enkelt gang de gives for at skabe ro til natten og det drejer sig om lige netop der, hvor tanden bryder igennem, så kan det gå, men ellers bør du ikke bruge panodil mod tandfrembrud sådan flere gange dagen igennem:o)
Håber at Celina allerede har det bedre:o) Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

