Svar: Klynker i 30-60 min inden søvnen kommer
Kære Mette
Det er en god idé at overveje om barnet søger underholdning og gerne vil følge med eller om barnet søger tryghed. Ud fra den beskrivelse du sender, så er jeg ikke i tvivl om at det er tryghed jeres lille dreng søger og det handler ikke om at han vil køre om hjørner med jer, styre jer eller søger underholdning.
Du kan se det, hvis du prøver at blive siddende hos ham. Bare være der, holde ham i hånden osv. Hvis han begynder at tumle omkring, pjatte med dig, forsøger at rejse sig osv. og generelt viser at han vil det modsatte af at sove - så skal du ikke sidde der, men gå kortvarigt for at vise ham at der ikke skal underholdes nu, men soves. Hvis han derimod bedre kan finde roen ved at sidde hos ham og han så falder i søvn i løbet af 10 minutter, så mener jeg at de ti minutter er givet rigtig godt ud.
Din dreng har en alder nu, hvor han er igang med det der hedder separationsfasen. ...
... Det betyder at han stille og roligt forsøger at blive lidt mere selvstændig - begynder at kravle, bevæge sig lidt ud i verden på egen hånd osv. Det betyder også at han stadig har meget behov for at vide at du er der, han er nødt til at se dig, for at vide at du er der. Han er endnu kun igang med at lære at du er lige inden på den anden side af væggen og derfor skal du naturligvis vise dig for ham jævnligt.
I princippet mener jeg slet ikke at man skal putte sine børn og gå væk fra dem uden at vise sig igen. Børn har brug for at vide at man er der for dem, det er tryghed og omsorg og har intet at gøre med forkælelse eller dårlige vaner. Tæppet eller dynen kan også let glide af og det er helt almindelig omsorg at man lige går ind til sit barn og putter dynen lidt om dem igen, så de ikke ligger og fryser osv.
Håber at mine tanker hjælper jer lidt også denne gang. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

