Svar: Væske i mellemøret
Kære Emma og Lone
Det er rigtig hårdt at Emma skal have så mange problemer med ørerne allerede nu, men I må tro på at ørelægen ved hvad han gør og har helt styr på det.
Man skelner imellem to typer for mellemørebetændelse, den akutte og den sekretoriske mellemørebetændelse.
Ved den akutte mellemørebetændelse får barnet pludselig feber og smerter fra ørerne, trommehinden kan springe spontant og man siger at det 'flyder fra ørerne'. Når væsken kommer ud og trommehinden er sprunget, så holder smerten op og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte mellemørebetændelse kan skyldes både bakterier og virus.
Den sekretoriske mellemørebetændelse kaldes også for væske i mellemøret. Her hæver slimhinden op, f.eks. i forbindelse med med en forkølelse og det 'eustatiske rør' tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, ...
... som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Dette vil så medføre hørenedsættelse og denne kan jo i givet fald være langvarig og dermed få indflydelse på barnets sprogudvikling.
Emma har kun haft mellemørebetændelse 2 gange, hvilket jo ikke er meget. Det er sandsynligvis også derfor at ørelægen vil tjekke hende igen og vurdere ud fra, hvad han ser i morgen.
Hvorvidt det vil være mest rigtigt at lægge dræn eller ej, er jeg desværre ikke den bedste til at vurdere. Det er en lægelig beslutning og det er ørelægerne som er eksperter i dette.
Der findes en bog, som hedder "Ondt i øret" som du finder i min bogguide. I den kan du læse om de alternative råd i forbindelse med mellemørebetændelse, men også om de mere naturvidenskabelige råd. I denne bog står også nogle teorier omkring det med mælk.
Håber at ovenstående hjælper lidt videre. Rigtig meget held og lykke og fortsat god bedring med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

