Annonce

Annonce

Svar: Gråd ved putning - 3 mdr.


15. april 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jette

Min umiddelbare tanke er at der sker rigtig meget med et barn på 3½-4 måneder. Og jeg vil nævne lidt af tingene her og så kan du måske ud fra dette vurdere om noget kan have årsag i jeres situation.

For det første, så skal man altid overveje om barnet kan have ondt, når det pludselig bliver så ked af at skulle sove. Da jeres dreng er set af to læger, så burde der ikke være noget her - jeg går ud fra at de også har tjekket hans ører?

Derudover så vil mange børn i denne alder have behov for ekstra mad, behov for at få mælkemængden sat op. Det betyder at de generelt græder mere, pjevser mere, sover i kortere intervaller osv. alt sammen for at blive lagt mere til brystet. Netop det at spise hyppigt øger mælkemængden og det vil derfor være rigtig godt at du forsøger at lægge så meget til i løbet af dagen som muligt.

Derudover så begynder mange børn i denne alder at følge rigtig meget med i verden, de ser længere og nogle børn begynder faktisk her så småt at vise at der er forskel på hvorvidt de er hos mor, far eller om de er i armene på bedsteforældre eller andre. De registrerer og markere således mere hvor de føler sig mest trygge.

De holder også hovedet, vender sig bevidst mod lyd og interesserer sig meget for hvad der sker omkring dem. De begynder måske at trille lidt mere på gulvet og også bruge sig selv lidt mere motorisk og alt dette betyder også at de oplever langt mere end tidligere - der skal således ikke så meget til at de bliver overtrætte, at indtrykkene bliver for meget. Og de har også en motorisk uro, som når de bliver lagt ned gør det svært at lade roen komme over dem.

Deres lyst til at opleve betyder også at de måske har svært ved at koncentrere sig om at spise i løbet af dagen, at måltiderne bliver afkortede, så sover de igen ikke så længe og så skal der ikke så meget til før de så atter bliver overtrætte og det hele bliver lidt for meget.

Det er et udviklingsspring jeres dreng er igang med og derfor en periode som I skal igennem. Når det er sagt, så er det dog også meget vigtigt at I ...


Annonce

... hjælper ham så godt I kan med at komme igennem.

Fordi han er så bevidst som han er, så er det utrolig vigtigt at give ham nærhed, at han ved at I er der for ham, at han hovedsageligt er hos jer som han føler sig tryg ved og at han ikke bare afleveres i favnen hos en anden. Det er vigtigt at I aflæser hans signaler og er opmærksomme på hvad hans behov egentlig er i den forbindelse mere end hvad bedsteforældre eller andre synes :o)

Det er en rigtig god idé at lægge sig ned og amme ham. Måske kan du fortsat gøre det i soveværelset, måske skal du bare amme ham i stuen - det skal være en balance imellem at lade ham sove i nærheden og samtidig få ro på. Han må således gerne sove på sofaen en gang imellem, hvis det er det, der skal til, naturligvis med dig ved siden af. Men andre gange skal du forsøge at få ham puttet i barnevogn, i seng osv. så I også får skabt gode rutiner.

Lidt massage kan give ro i kroppen og skabe en fysisk ro, hvilket kan være godt, hvis han har en motorisk uro i sig. Det kan også være blide kærtegn eller lignende, som bare får ham til at slappe fuldstændig af.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skriver at han nogle gange kan græde så ulykkeligt at det nærmest virker som anfald, hvor I har svært ved at komme ind til ham - nogle gange hjælper det her helt at skifte miljø - altså tage ham med i stuen, sætte sig og se fjernsyn eller lignende, så det ikke længere handler om putning men om at få brudt den cirkel, så han ikke bare græder og græder.

Hvis I tænker at han græder som om han har ondt, så hjælper det nogle gange at give lidt kogt vand med sukker. Det kogte vand har den fordel at det kan give lidt ro i maven og samtidig så vil det også nogle gange være med til at bryde den cirkel barnet er i, situationen er - på en eller anden måde give en 'hvad skete der' og så får man igen kontakt med sit barn.

Sukkeret i vandet virker smertestillende og vil derfor kunne virke lidt beroligende, hvis han har lidt ondt. Så måske lidt sukkervand og måske en sut...

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce