Svar: Søvnrytme og sove i eget værelse
Kære Tine
Børns sovevaner er meget forskellige og det er således også meget forskelligt hvor tidligt børn puttes til natten når de er 4 måneder. Nogle børn sover ikke så meget i løbet af dagen og står meget tidligt op og det betyder naturligt at de også puttes tidligt om aftenen - måske sover allerede kl. 19. Mange andre børn puttes egentlig først til natten kl. 21-21.30 som du beskriver og det behøver slet ikke være noget problem og det lyder det heller ikke som om det er hos jer.
I takt med at jeres datter begynder at spise skemad, som godt må gives på nogenlunde samme tid om dagen osv. så begynder der ofte også at komme lidt mere rytme og fast rutine. De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen begynde at kunne nøjes med to lure dagligt - formiddag og over middag, enkelte dag vil de fortsat lige powernappe lidt sen eftermiddag, men stille og roligt vil de to lure ...
... være nok. Det vil sige at på det tidspunkt vil børnene ofte også blive puttet tidligere til natten - kl. 20 er ofte et fint tidspunkt for mange.
Med hensyn til vuggedød så er det korrekt at der er undersøgelser som viser at forældres natlige støj er med til at holde barnet igang om natten. Det er hovedsageligt i den alder, hvor børn ikke er i stand til selv at vende og dreje sig at risikoen for vuggedød er størst og derfor kan det være anbefalelsesværdigt at man ikke lægger et barn på knap 4 måneder ind på eget værelse.
Det er dog også meget vigtigt at man ser på hele familien, da I jo skal fungere som en helhed og hvis hverken du eller din datter ikke får sovet, fordi I forstyrrer hinanden, så kan det være nødvendigt at lægge hende på eget værelse. Det er således en meget individuel vurdering.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

