Svar: Urolig nattesøvn - 13 mdr.
Kære Ronjas mor
Min umiddelbare tanke er at Ronjas opkastninger skyldes en alt for stor mængde mælk. Samtidig lyder det også som om at flasken er medvirkende årsag til at hun ikke kan finde roen - hun bliver ved med at søge den og skal bare have mere og mere mælk, hvorfor hun så overspiser og ender med at kaste op. Det lyder som om hun på det tidspunkt at døgnet har svært ved at fornemme hvad hendes behov er - om hun er træt eller oplagt, om hun er mæt eller sulten.
Jeg synes I skal stoppe med sutteflasken, så I helt kommer væk fra den situation hvor mere vil have mere og hun ender med at få for meget og kaste op. Det er uholdbart. I stedet kan I måske ændre lidt på putteritualet.
Vi hun f.eks. have glæde af at I læser en bog, vil det hjælpe hende at I sidder hos hende, holder i hånden, kærtegner hende lidt og bare sidder og beroliger hende og fortæller hende at hun skal sove nu. Eller vil det være bedre at I i stedet for at gå fra hende, forsøger at blive i nærheden, laver noget i værelset - stryger tøj, lægger vasketøj på plads osv. så I er der uden at give hende direkte opmærksomhed.
At hun er urolig hører, som du skriver alderen til og det er kun naturligt at hun har svært ved at falde til ro. Alle dagens oplevelser skal bearbejdes og samtidig har hun en stor motorisk uro i ...
... kroppen fordi hun også er igang med at udvikle sig der. Nogle gange hjælper det at give lidt massage, massere fødder osv. for at få kroppen til at finde roen, få hende til at slappe af helt fysisk. Det er altså ikke kun hovedet der skal koble fra, det kan kroppen også have behov for og det kan hun godt have brug for hjælp til med den alder hun har.
At det går fint med at sove om dagen er helt naturligt. For det første fordi situationen hos dagplejeren er anderledes end hjemme, men også fordi hun jo netop reagerer om aftenen på grund af alle de indtryk hun får i løbet af dagen.
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen kunne nøjes med en lur i løbet af dagen. Hvor lang den er afhænger af hvor meget de sover om natten. Det lyder som om at Ronja er tilfreds og trives med den rytme I har.
Du spørger hvorvidt I er for hurtige til at gå ind til Ronja om aftenen - det kommer helt an på om hun er ked af det. I princippet mener jeg ikke at man skal være væk i mere end 3 minutter og man kan godt vise sig selvom barnet ikke græder, simpelthen for at bekræfte barnet i at man er der selvom barnet ikke kan se en. Hvis hun er ked af det, ulykkelig, skal I ikke lade hende være alene, det er utrygt.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

