Svar: Opvågning med skrigeture
Kære M
Det at din dreng så konsekvent vågner efter 45 minutter tyder på at han vågner og skriger der hvor han skifter søvnfase. Det lyder derfor som en rigtig god idé at prøve at få ham beroliget til at sove videre.
Det er helt fint at du tidlig morgen giver ham bryst, så han beroliges og sover en time ekstra, men du skal naturligvis sikre dig at han får mad nok i løbet af dagen, så han ikke vågner fordi han er reelt sulten.
Du skriver at han spiser 3 gange dagligt og jeg tænker at dette for nogle børn er nok, men andre børn har i 7 måneders alderen behov for 4 måltider, så det må komme an på et forsøg, hvorvidt det vil gøre nogen forskel.
Derudover tænker jeg at du skriver at du ammer efter behov og at du bruger brystet som mellemmåltid i løbet af dagen. Din dreng har fortsat behov for en del bryst - de fleste børn vil have behov for bryst 4-5 gange dagligt i 7 måneders alderen ved siden af deres skemad.
En plan for dagen kunne måske give dig lidt overblik:
Tidlig morgen 04.30: Bryst
Morgen: Havregrød
Formiddag: Evt. Bryst og puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop. Sidde i høj stop og også få brødskorper og lignende at sidde med
Evt. bryst og puttes til middagslur
Eftermiddag: Grød, ...
... gerne med lidt frugtmos, vand af kop eller amning
Aften: Grøntsagsmos og stille og roligt mere og mere familiemad, vand af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert. Sidder med ved bordet og får igen lidt mad at sidde med selv.
Puttes til natten med bryst
Sen aften: Bryst
Som du kan se af denne plan så tænker jeg umiddelbart bryst tidlig morgen fordi det får ham til at sove videre og det virker beroligende, når han vågner. Bryst om aftenen når han skal sove og bryst sen aften, så han er mættet godt af inden natten. De tre amninger ligger rimelig fast, som det er i øjeblikket. Men derudover så kan du så selv prøve at vurdere, hvor meget og hvornår du skal amme i løbet af dagen.
Det at din dreng vågner om natten har naturlig sammehæng med hans alder. Det kan sagtens være den begyndende separationsfase som får ham til at drømme mere og derfor sove mere uroligt. Det vigtige er bare at du lige nu forsøger at hjælpe ham videre i søvnen.
Jeg håber at min plan for dagen hjælper dig lidt videre og giver dig et indtryk af om din dreng er dækket tilstrækkeligt ind i løbet af dagen. Hvis du ved at han får hvad han har behov for af mad og drikke, så tænker jeg at det også er lettere at berolige ham om natten:o) Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

