Annonce

Annonce

Svar: Pottetræning? - 3 år, 10 mdr.


18. april 2007

Kategori:
Alder:
3 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Merete

I er da utroligt gode til at få junibørn hos jer - tillykke, tillykke:o)

Renlighed er en proces som man modnes til og det bedste tegn til samarbejde er når barn selv siger at det gerne vil af med bleen.

Renlighed består af flere faser. Først kommer barnet og meddeler at det har lavet i bleen, herefter fortæller barnet at nu lavet det i bleen og til sidst når barnet at sige til lige inden.

Hos jer lyder det som om at jeres datter er nået til den fase som handler om at at være bevidst om at lave i bleen og hun er således godt på vej. Det kræver dog mod at blive renlig og nogle børn oplever at vandladning og afføring som en del af dem selv, - derfor kan de blive helt paniske når de skal aflevere noget i en potte eller på et toilet.

Jeg tænker også at jeres datter måske føler det er forkert med en potte, at hun måske gerne vil rigtig på toilettet - så i stedet for en potte kunne I måske forsøge med et børnetoiletsæde, som man kan købe i de fleste børneudstyrsforretninger.

For mig at se er det langt bedre at have succes med en tør ble og blive rost for dette end at fjerne bleen og opleve nederlag med våde bukser. Jeg er derfor ikke tilhænger af at man tager bleen for tidligt af, men synes at man i stedet skal prøve at motivere til at barnet kommer på toilettet og at bleen således holdes tør. Hvis barnet så selv siger at det gerne vil prøve at have bleen af, så er det kun fint og den opfordring skal man følge.

Hvis hun er i stand til at ...


Annonce

... holde sig tør i mindst 3 timer, så kan samarbejdet godt begynde, men hun skal naturligvis også være parat til det. I stedet for at træne renlighed, når hun skal have skiftet ble, så tænker jeg at I måske kunne prøve at lave en aftale om at hun går på toilettet inden I kører om morgenen eller inden I skal sove om aftenen eller lignende. Det skal ikke være hele dagen igennem, men være når hun viser at hun gerne vil.

Det at hun skal være storesøster igen og at hun både har skulle smide sutten, ændre sovevaner osv. er store ting og man skal generelt forsøge ikke at skabe renlighed i disse situationer. Det er vigtigt at der er lidt ro omkring det og det er samtidig vigtigt at du ar tid og mulighed for at være hos hende, når hun har behov. Tidspunktet fra hun mærker hun skal tisse til hun rent faktisk tisser er meget kort og sidder du og ammer er du opholdt af dette og kan ikke når at støtte hende i den udvikling.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Samtidig skal man passe på med ikke at stille alt for store krav. Det er vigtigt at hun fortsat også får lov til at være en lille pige selvom hun er den ældste. Hun er trods alt kun 4 år og så har man stadig brug for at være en lille puttetrold en gang imellem.

Så lige nu tror jeg I skal skrue lidt ned for forventningerne og prøve at lade hende være lidt lille. Så tror jeg det kommer helt af sig selv, hun vil jo gerne gøre hvad hun kan for at gøre jer glade og hun er på vej i processen.

Rigtig meget held og lykke - med det hele også den forestående fødsel:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce