Brev:
For tidligt født (nu 2½ år) og dårlige spisevaner
Min datter, Emma, er nu ca. 2½ år gammel. Hun blev født ca. 7-8 uger for tidligt og vejede ved fødslen 1960 gram og målte 44 cm. Hun har stor set altid haft problemer omkring sin mad og spisevaner.
Da hun var spæd fik hun Nutramigen pga. allergi (ikke påvist hos Emma, men hos mor og far). Meget tidligt begyndte hun at afvise sin flaske og skreg når den kom i nærheden af hende. Først da hun fik vælling i flasken (Bauvais majsvælling med pære og banan) ville hun spise igen.
Hun har så siden (som hun blev ældre) fået forskellig grød og mos. Selv om vi selv har lavet mad fra bunden til hende og most/blendet - har hun altid været gladest på "fædigmad" på glas - og kun finpureret, dvs, glasmad beregnet til børn på 4-6 mdr. Rugbrød og mad der skal tygges eller grov-most med lidt klumper i (majs, ris, ærter mv.) er hun ikke glad for. Hun spiser det simpelthen ikke. Hun suger ligesom det purerede fra og gemmer resten i kinderne. Det samme gælder med rugbrød. Hun tygger og tygger, men synker det ikke - gemmer det i stedet i kinderne.
Dagplejen har det samme problem. Hun er meget meget længe om at spise. Sådan er det stadig nu, hvor hun er 2½ år gammel. Hun har ikke den store interesse i det mad vi spiser og vil helst kun ...
... spise, hvis vi mader hende med ske. Hun har dog selv en ske i hånden og kan godt spise nogenlunde - men det bliver bare ikke til noget. Hun tager et par skefulde og skubber så tallerkenen væk og siger "mig er færdig".
Vi har prøvet kun at lade hende spise selv. Det vil sige sætte tallerkenen på bordet med ske og gaffel. Selv spise. Hvis ikke hun ville have det, så væk med tallerkenen igen. Hun bliver sulten i løbet af dagen. Men hun kan ligesom ikke kontrollere det. Hun bliver rent ud sagt eddike-sur, når hun bliver oversulten, og så er hun på det tidspunkt slet ikke til at få noget som helst mad i.
Hun får af og til stadig en flaske med vælling inden sovetid - men ikke hver dag mere. Men det er jo svært at have et så stort barn med nogen steder, og så skal have specialkost med alle steder hen. Samtidig vil jeg jo også gerne, at hun spiste almindelig mad - god og sund kost. Jeg har ikke så meget fidus til færdigretter og da slet ikke "babymad" til store børn. Gode råd modtages gerne om, hvordan vi kommer videre.
Hun har fået dispensation for at blive lidt længere i dagplejen istedt for at skulle starté i børnehave her til maj 2004 - netop på grund af spisevanerne/mangel på samme.
Med venlig hilsen
Sarah Kruuse Lund
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre