Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise andet end most mad og grød


19. april 2007

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stinne

Da din datter nu er blevet et år, så burde hun kunne tygge og spise almindelig mad som I andre får. Samtidig har hun dog også en alder, hvor hun er og bliver mere selektiv end tidligere og derfor er det også vigtigt at bibeholde hendes lyst til at spise, hendes interesse for mad, og den har hun jo.

Min umiddelbare tanke er derfor at du skal prøve at give din datter begge dele, så hun både får mos, men også får mad i stykker. Det vil sandsynligvis være en fordel for hende at maden er opdelt, så hun kan se på maden om den skal tygges eller synkes eller bliver hun forvirret og vil måske slet ikke spise. Så begge dele, men adskilt.

Jeg forestiller mig f.eks. at hun godt kan få kartofler og grøntsager most med lidt sovs på tallerkenen og få dette med ske, men ved siden af ligger også lidt kød i stykker, lidt pastaskruer, brød, kartoffelbåde eller lignende, - hvad I nu får at spise - som hun selv skal tage op og tygge.

Det samme til frokost - giv hende rugbrødshapsere og rester fra aftensmaden i stykker og suppler så med lidt grøntsagsmos, så hun også får noget som mætter og ...


Annonce

... som er let for hende samtidig med at det er en sufficient kost. I takt med at hun bliver bedre til at spise mad i stykker, så skal grøntsagsmosen laves om til lidt kogte gulerødder, ærter, majs osv. som hun fint kan spise i stykker.

Havregrød om morgenen er helt okay - i weekenden kan I forsøge med en bolle eller hvad I andre nu spiser. I løbet af dagen skal hun ikke have mere grød.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Udnyt at børn ofte er rigtig glade for frugt og bær og lær hende at tygge ved at give hende netopfrisk frugt og bær. Nu er det muligt at få både jordbær og hindbær i butikkerne og det vil være en rigtig god øvelse for hende at spise bær - det er blødt, skal alligevel tygges lidt og så smager det skønt.

Når I har fornemmelsen af at hun sagtens kan - for det handler jo også om øvelse, så er det vigtigt at I stille og roligt lader mere og mere mad blive serveret i stykker, men lad det ske i rolige etaper, så hun ikke ender med at fravælge maden helt. Netop med den alder hun har nu er det enormt vigtigt at fokusere på hendes lyst til at spise.

Håber at ovenstående hjælper jer videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce