Svar: Sove ude - 2 mdr.
Hej Karin
Det er helt fint at din datter nogle gange sover inde, hun behøver ikke sove ude til hver lur hun tager. Ofte vil barnet sove 1-2 lure udenfor fordi det passer med at man går en tur med barnevognen og de øvrige lure kan hun sagtens sove indendøre.
Det er naturligvis godt at sørge for et godt indeklima, at der er frisk luft osv. hvor hun sover, men hun må gerne sove inde. Du skal også se på hvordan vejret er - hun er jo endnu ikke så gammel. Det med at sove ude er jo et meget dansk fænomen som man ikke møder så mange andre steder i verden.
Jeres plan for dagen ser fin ud, det er fint at hun får sin formiddagslur og eftermiddagslur ude og det er rigtig godt ...
... at du forsøger at lulle hende lidt i søvn igen, hvis hun vågner for tidligt, så hun ligesom lærer sig at sove et lidt længere stræk. De dage hvor hun rent faktisk bare sover - det er bare dejligt:o)
Den ½ time til middag kan altså fint foregå indendøre.
Med hensyn til flasken, så er hun måske så bevidst om brystet nu at hun ikke har lyst til flasken - hun vil have den ægte vare og det kan man jo et eller andet sted ikke fortænke hende i. Måske forbinder hun derfor din mælk med brystet og kamille med flaske... Da hun er vandt til at tage flasken, så tager hun den sikkert igen med mælk hvis hun er sulten - teknikken kan hun jo godt.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

