Brev:
Opdragelse af mine to drenge
Hej
Vi har to meget aktive drenge på næsten 2 og på 3½. Vi er lige flyttet i et dejligt rækkehus hvor vi på sigt får have. Lige nu er der dog bare jord og byggeplads.
Begge drenge har meget temperament og er ofte oppe at toppes. De er nu også gode til at lege sammen men ofte bliver det vild leg med skrig og skrål. Vi forsøger at fortælle dem at det gør ondt i ørene når de skriger og sætter hænderne op til ansigtet. Men det er som om de slet ikke hører efter. De gør ofte de ting de ikke må og når vi så fjerner dem og siger at det vil vi ikke have at de gør, så skriger de og stritter imod.
Når vi skal udenfor aftaler vi med den store at han gerne må rende rundt men at han skal blive så vi kan se ham. Alligevel "stikker" han af og når vi så kalder på ham og råber at han skal stoppe, så fortsætter han. Vi tager ham derefter indenfor igen og siger at han ikke kan være ude når ham ikke kan høre efter og hele tiden løber væk. Han skriger og skråler og slår. Siger også at han bliver sur på os. Det siger vi at vi hører og at det kan vi godt forstå men at han bliver nødt til at lære at høre efter. Men han bare skriger og råber.
Når vi sender ham op på værelset (hvis han har været strid) så ...
... åbner han bare døren og står for enden af trappen og skriger. Vi har svært ved at styre dem og føler hele tiden at vi har konflikter. Når den ene sover og den anden er vågen, foregår det oftest anderledes. De hører bedre efter og forsøger ikke at søge grænser.
Jeg har fra 1 fødsel ikke haft det godt. Fra min mand og jeg lærte hinanden at kende og til vi stiftede familie er der gået 4 år. Jeg gik ned med stress og depression sidste år og blev sygemeldt i efteråret. Nu er jeg lige startet på arbejde igen og børnene i ny institution. Jeg har det meget bedre men kan mærke at hverdagen påvirker mig. Vi har haft konflikterne længe så det har ikke meget at gøre med den nye institution.
Som sagt har de meget temperament og er meget aktive. Samtidig er de jo fantastiske drenge med god humor og er sunde og raske. Jeg synes at det har taget overhånd. Min mand og jeg har svært ved at tale sammen pga af støjniveauet og det stresser meget at der altid er larm, skrig, udskæld og skrål. Jeg ved godt at det er hårdt at være småbørnfamilie men det her ender galt hvis vi ikke får hjælp.
Som sagt er vi lige flyttet så vores gamle sundhedsplejerske og gamle institution er vi ikke længere tilknyttet.
Moderen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder