Brev:
Kaster op når han har drukket mælk

Hej Helen,
Min søn er 10,5 måned gammel - og en stor en af slagsen :-). Godt 80 cm og knap 11 kg.
Han har fra starten fået modermælkserstatning Nan - og altid været glad for sin mælk. Begyndte dog at spise grød fra han var 4 måneder - og har altid spist fint og smagt på mange ting.
Nu spiser han stort set hvad vi spiser - selvfølgelig tilpasset de 2 tænder der er i undermunden og dermed også lidt mangel på at kunne tygge en masse.
Han får 3 flasker om dagen 100 ml om morgenen efter morgenmaden inden formiddagsluren - 200ml når han skal sove til middag - og 150 ml om aftenen når han skal sove. Ud over det spiser han jo minimum 3 gange om dagen: Havregrød om morgenen, rugbrød til frokost i dagplejen (+ det løse af brød og frugt, som de giver dem) og så selvfølgelig hans aftensmad.
MEN de sidste 3 dage (undtaget i går) har han kastet op nogle af gangene, når han har drukket sin mælk. Han ...
... har ikke feber og er ikke syg. Han er glad og spiser pænt til de øvrige måltider. Hvorfor mon det ???? (Lørdag var det efter 3 flasker fordelt på hele dagen - i dag var det blot flasken her til aften.)
Han har i perioder lidt hård mave - kan det mon skyldes at han er for fyldt op? Skal vi nøjes med at give ham 100ml af gangen (i går gav jeg ham 75 ml af gangen og der kom ikke noget op - men er også bange for at give ham for lidt).
Han er også begyndt at rejse sig op ved ting og gå rundt langs dem - og bruger mange kræfter på dette. Han er fraveget kravlestadiet en del - og kommer i stedet for hurtigt frem på numsen ved hjælp af det ene ben og armene. Kan anstrengelserne for at komme op og frem - gøre at han ikke har plads til mælken i maven?
Har du et bud på hvad det kan være - og kan du måske hjælpe mig med hvor meget og hvor lidt mme han har brug for nu?
På forhånd tak....
En bekymret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.