Svar: Opkast og diarre
Kære Lena
Du er nødt til at give din dreng masser af væske - det betyder ikke så meget med hensyn til mad, det vigtigste er at du får ham til at drikke.
Det kan være en god idé at give ham lidt fortyndet æblejuice og kan du få ham til at spise lidt Tykmælk eller A38 med reven æble så er det også rigtig godt.
Du skal holde øje med hans almene tilstand, det vil sige hvordan han virker i forhold til hvordan du ellers kender ham. Hvis han virker frisk og glad, smiler, pludrer, leger osv. så har han det okay selvom han har diarré og kaster op. Men hvis du oplever ham sløv, at han ikke reagerer som han plejer, at han bare ligger hen, er svær at få kontakt med osv. så skal du have fat i vagtlæge eller egen læge alt efter hvad tid på døgnet vi taler om.
Når man har diarré og kaster op så taber man meget væske, og derved kan man blive dehydreret (udtørret) i en sådan grad, at det kan være livsfarligt. Det er ikke bare væsketabet, som er farligt, men også tabet af salte (elektrolytter). Saltene er livsnødvendige for at kroppen skal kunne holde sit indre miljø stabilt. Det er vigtigt at der er balance imellem natrium og kalium i kroppen.
Det er sådan at man kan købe en rehydreringsvæske som hjælper med at genoprette natrium og kaliumbalancen. Dette hedder 'Revolyt' og det kan bruges til både voksne og børn.
Til Børn under 2 år gives 120 ml per kilo legemsvægt i de første seks timer eller 50-100 ml efter hver tynd afføring. Hvis barnet ...
... stadig er sløjt efter seks timer, fortsættes behandlingen, indtil diarréen aftager. Herefter kan indtagelsen af Revolyt trappes ned.
Behandlingen fortsætter, indtil de tynde afføringer aftager. Man bør ikke tilsætte andet end almindeligt postevand til opløsningen (for eksempel saft eller sukkerholdige drikke).
Jeg synes du skal ringe til lægen og spørge om det vil være relevant at du giver din dreng revolyt - er din læge klar over at Emil har kastet op og haft diarré 5-6 gange dagligt i over 5 dage... måske lægen tror det allerede går bedre...?
Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt og det er helt okay at du reagerer. Man kan også overveje om man skal tage en afføringsprøve for at se om Emil evt. har fået en mavetarmvirus som skal behandles.
Infektion med Rotavirus er den mest almindelige årsag til alvorlig diarré hos spædbørn. Sygdommen rammer typisk børn i alderen fra et halvt til to år og de fleste børn, der bliver inficeret med rotavirus, bliver selv raske efter fire til otte dage. Der er dog børn som bliver så syge af opkastning og diarré og det væsketab der følger med, at de skal indlægges på sygehus.
Symptomerne på Rotavirus er: Diarré, opkastning, mavesmerter, feber. Og ved at analysere på en afføringsprøve kan man finde ud af om det er denne virus Emil f.eks. har.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig god bedring med ham og du kan læse mere om børn og sygdomme på siden www.sygeborn.dk
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

