Svar: Vedvarende små-feber og knopper: kan det skyldes tænder?
Maria
Feber er ikke farligt, hvis barnets almene tilstand er god og det er den når barnet leger, drikker, spiser lidt og når man kan aflede barnet også selv om barnet ikke er så kvikt, som når det er helt raskt. Det lyder på ingen måde som om din dreng er påvirket af den temperaturforhøjelse du nævner og dertil kommer også at det er lige på grænsen til at man vil tale om feber.
Temperaturen bør måles, når barnet har hvilet i 20 minutter i et køligt rum. Temperaturen kan under leg stige op til 38°C, uden at barnet behøver at fejle noget. Ophold i et varmt rum får også temperaturen til at stige. Normalt er temperaturen om morgenen under 37°C og under 37,5°C om aftenen.
Du skriver at vejret hos jer i øjeblikket er som en god dansk sommer og jeg tænker at det derfor vil være helt naturligt at din dreng har lidt forhøjet temperatur og det lyder ikke umiddelbart bekymrende. Årsagen til hans temperaturforhøjelse kan altså være vejret, stedet hvor I bor. Det kan også være tænder (det oplever forældre, men der er så vidt jeg ved ikke dokumenteret viden omkring det) og så kan det at være forstoppet jo også gøre at man ikke har det helt så godt. Om det ...
... ligefrem kan give temperaturforhøjelse ved jeg nu ikke.
Prøv at måle din drengs temperatur om morgenen - måske har han en høj morgentemperatur på 37,4 og vil den naturligt stige til lidt mere om aftenen. Sådan kan det også være.
Så længe hans almene tilstand er fin, så sørger du bare for at give ham masser af væske og sørge for at han ikke får det for varmt.
Knopperne du beskriver tænker jeg kan være varmeknopper. De kan sidde forskellige steder på kroppen og er kendetegnet ved at være røde og fint prikkede plamager, som barnet får på huden, når det er blevet for varmt. Knopperne bleger af, så snart barnet bliver mere køligt og derfor hjælper det ofte at give barnet lidt mindre tøj på, gøre rummet køligere osv.
Med hensyn til komælk, så kan dette godt virke forstoppende i forhold til modermælk. Det vil være godt at du bibeholder modermælkerstatning eller modermælk helt frem mod et års alderen, så komælk ikke udgør eneste mælketype fra nu af og indtil 1 år.
Hvordan man skal forholde sig til komælk frisk fra køerne er jeg ikke sikker på. Jeg vil undersøge dette nærmere og vende tilbage til dig:o)
Håber at du kan bruge ovenstående lidt videre :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

