Svar: Amning - 2 mdr.
Kære Helle
Dannelse af mælk handler om udbud og efterspørgsel og det betyder at jo mindre din dreng dier hos dig, jo mindre mælk danner du. Det vil sige at hvis du går ind og erstatter 2 amninger med en flaske, så vil din mælkeproduktion nedsættes fordi din krop regner med at der ikke er behov for så meget mælk.
Du skal naturligvis være sikker på at din dreng spiser godt, hver gang han ammes, så du er sikker på at han er rigtig mæt og derfor ikke behøver mælk igen en time efter. Det vil således være rigtig godt, hvis du kunne forsøge en rytme som lyder at du ammer fra en side, lader ham spise godt i bund der - evt. skifte ammestilling undervejs, så skifter du ham så han vågner op til dåd og så lægger du ham til modsatte bryst. Nogle gange vil han spise kortvarigt der, andre gange længere tid og atter andre gange vil han bare sove og så har han ikke behov. Men tilbuddet skal være der.
Herefter bør han kunne sove nogle sammenhængende timer og virker han søgende kan du forsøge at give ham en sut. Da du skriver at han tager godt på, så kunne det jo tænkes at han ind imellem har behov for at sutte for at få mælken sendt videre i systemet uden at få mælk igen og her er sutten en god ting.
Du skal regne med at han skal spise mindst 6 gange i døgnet og det svarer til hver 4 time - det er fire timer fra en amning starter til den næste begynder. Det vil sige at selvom du starter med at amme kl. 12 og han først er færdig med ...
... at spise kvart i et, så skal han stadig lægges til igen inden kl. 16. Om natten må han gerne sove længere stræk, men tilgengæld vil han jo så have behov for hyppigere amning for ikke at komme i underskud. Nogle børn har brug for 8 amninger i døgnet.
For nogen er det vigtigt at kunne supplere sin amning. Det kan handle om at man gerne vil kunne tage steder hen, at man synes det er rart at barnet lærer også at tage en flaske, at far kan tage over eller man kan have andre grunde. For ikke at fjerne stimulationen fra brystet, så vil det være en god idé at man f.eks. supplerer ved at tilbyde lidt ekstra mælk i forbindelse med en amning, så ledes at din dreng starter med at die hos dig og når han så er færdig med at amme, så tilbyder du en sutteflaske. Så stimulerer du og samtidig får han også lidt ekstra og sover måske et lidt længere stræk.
Man kan også gøre det at man supplerer ved at erstatte en amning. Hvis man gør dette dagligt, så vil mælkemængden sandsynligvis påvirkes af dette og ønsker man at opretholde samme mængde, så vil du skulle malke ud. Fordelen ved dette er jo så at din dreng kan få din mælk på flaske.
Det er dog sådan at det er meget lettere at spise af en flaske og det betyder også at der er en risiko for at barnet fravælger brystet og vælger flasken og det skal man være bevidst om. Man skal således gennemtænke de valg man tager.
Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

