Brev:
Min søn slår sin lillesøster
Hej Helen Lyng Hansen
Jeg har før henvendt mig med et problem og fået et meget brugbart svar så derfor prøver jeg igen.
I oktober fik vi en datter og min søn var på det tidspunkt 2 år og 3 mdr. Han har taget fint imod hende og er utrolig glad for sin søster. Hun får mange kys og kram og over for alle fortæller han at hun er hans. Så ingen tvivl om at han er glad for hende.
Men... i marts startede han i børnehave og er blandt de mindste. Hans sprog er ikke super godt endnu og han kan være svær at forstå for andre. Han er en meget aktiv dreng og måske lidt af en vildbasse. Der er fuld drøn på fra morgen til aften. Han er begyndt at blive utrolig gal når han får nej, hvilket er helt ok og vi prøver at give en kort forklaring men holder fast på vores beslutning. Vi prøver virkelig at være konsekvente. Men her på det sidste er han begyndt at slå og smide ting efter os. Han gør det i 2 situationer.
1. Når vi siger nej til ham, går det ud over hans søster. Han slår hende eller kaster legetøj i hovedet på hende. Nogen gange kaster han også noget efter os, og ...
... det er altså ikke kun bløde bamser der bliver kastet.
2. Helt umotiveret og nærmest som en leg, kaster han legetøj i hovedet på sin søster eller slår hende i hovedet eller træder på hende når hun leger på gulvet.
Vi prøver at sige Nej! det må du ikke. Fjerne ham og forsøge at aflede med noget andet. Skælud virker absolut ikke, det bliver det kun værre af. Ofte griner han bare og siger "Jo, må godt". Hvis vi virkelig bliver gale i skrælden bliver han ked af det og nogen gange helt ulykkelig andre gange vred og kaster med noget mere.
Jeg er virkelig ked af det på min søns vegne for jeg vil ham virkelig det bedste, men jeg aner ikke hvordan vi får vendt den her spiral til noget positivt igen.
Det skal siges, at over for andre børn kan han også godt være streng, hvis de skubber, skubber han tilbage. Hvis de tager noget han var igang med at lege med, så skubber eller slår han.
Han er altså også en rigtig sød og kærlig dreng, det er ikke alt sammen ulykker, men jeg håber vi kan få vendt spiralen, så vi kan komme ud af det her igen, for det tærer på os.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.