Brev:
Amning, søvn og struktur

Hej Helen
Hjæææælp!!!
Nu er det helt forvirret hjemme hos os igen. Min datter har besluttet sig for igen at vågne en gang i timen om natten efter midnat, og ofte vil hun ikke sove igen. Hun græder temmelig meget, uanset om hun er i armene eller vi prøver at trøste hende sengen, give hende vand osv.. Hun kan sagtens skrige i 1 ½ time i træk! Det har stået på i ca. 3 uger nu. I den periode har hun også haft tre dages feber, og er derfor blevet undersøgt grundigt, så der bør ikke være noget galt med ører eller lignende. Jeg kan ikke se tænder på vej. Hun er ked af det om dagen, fordi hun ikke sover om natten.
Hun bliver puttet i sin egen seng og sover på sit eget værelse. Begge dele hjælp på nattesøvnen lige da vi indførte det. Sådan er det generelt med hende. Nye tiltag hjælper lige i starten, og så er det tilbage til 0.
Jeg ammer ikke i løbet af dagen, fordi hun egentlig ikke rigtig spiser noget særligt ved brystet. Jeg ammer når hun skal puttes, (hun falder ikke i søvn af det), ved midnat og igen ved 5-tiden.
Den dårlige nattesøvn har også slået dagsrutinen i stykker, men en dag KAN se sådan her ud:
06:00: Op
07:00: grød
08.00: Lille lur i vuggen
ca. 10-10.30: får tilbudt lidt grød, spiser af og til ...
... lidt.
Ca. 10.30: Sover i barnevogn, 2 ½ time.
Ca. 13-13.30: Mos
Ca. 15.00: Lidt grød
Ca. 15.30: Sover i barnevogn, 1- 1 ½ time. Hvis mindre får hun nogen gange en lille lur senere.
17.45: Mos
19.00: Bad
ca. 19.30 puttes.
Ca. 20:00: sover.
Men dagene varierer i øjeblikket rigtig meget. På det seneste improviserer jeg oftest, både med mad og sovetider.
Mine spørgsmål er:
1: Ville det være bedst at stoppe helt med at amme? Det ville ikke gøre mig spor. Min datter aner jo ikke hvad klokken er, så når hun vågner hele tiden (også gerne et par gange før midnat), så må det være forvirrende for hende, at den ene gang må hun ikke få noget at spise, men den anden gang må hun godt…
2: Spiser hun nok i løbet af dagen til at stoppe amning helt? Hun vil ikke drikke MME, hverken af kop eller flaske.
3: Kan det betale sig at kigge på uret og være mere styrende om dagen, er hun gammel nok til at forstå det? Bør jeg putte hende på et bestemt tidspunkt om aftenen frem for at tolke om hun er træt?
Vi skiftes fint til at tage os af vores datter om natten, men er trætte alligevel. Alle gode forslag til dagsstruktur og mere søvn modtages med kyshånd. Hvor længe bliver det mon ved sådan her?
De bedste hilsener fra Susanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.