Svar: Amning, søvn og struktur
Kære Susanne
Jeg kan godt forstå at du gerne vil stoppe amningen - jeg tror nemlig også at din datter bliver lidt forvirret over nogle gange at få lov og andre gange ikke. Problemet i dette er dog, at hun fortsat skal have sin mælk og da hun ikke drikker modermælkserstatning af hverken kop eller flaske, så er det rigtig svært at få hendes mælkebehov dækket. Hun må gerne få lidt komælk og komælksprodukter, men det bør ikke fylde mere end modermælk eller modermælkserstatning med den alder hun har, og det vil det jo komme til, hvis du stopper amningen helt.
Jeg tænker derfor om du vil kunne nøjes med at amme hende når hun skal sove og så tidlig morgen, når hun vågner? Egentlig bør hun ammes 3 gange dagligt, men for ikke at forvirre hende for meget, så vil det være okay med to amninger morgen og aften og i løbet af dagen vil hun så kunne få lidt tykmælk eller lignende.
Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I kunne følge nogle mere faste tider for dagen. Jeg tænker også at hendes formiddagslur er ret lang og det kan være en god idé at korte denne ned - hendes søvn om dagen har også betydning for hendes søvn om natten. De fleste børn vil i hendes alder godt kunne nøjes med en lur på 1 time (måske nogle gange 1½) og så sove et par timer om eftermiddagen. På den måde vil de også kunne nøjes med to lure dagligt. Det vil give plads til en anden rytme i forhold til mad og da tingene hænger sammen, så synes jeg det er værd at prøve om ikke det vil ændre lidt i forhold til nattesøvnen.
Jeg forestiller mig også at I skal til at give jeres datter meget mere rigtig mad. Hun skal igang med rugbrødshapsere, ris og pastaskruer - altså mad som skal tygges og arbejdes med. Hun skal ikke kun have dette - hun skal have begge dele, altså den grød og mos som I plejer at give + mad i stykker der som ...
... udgangspunkt er det samme som det I andre spiser.
Det kan således være en rigtig god idé at kigge lidt mere på uret og være lidt mere styrende i forhold til søvn og måltider.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Bryst
Morgen 7.30-8: Grød, vand eller mælk af kop
Formiddag 9-9.30: ½ banan eller anden frugt, vand af kop
Puttes til formiddagslur 9.30-10 og sover ca en time. I skal altså prøve at holde hende vågen, så hun ikke sover morgenlur, men strække hende til en formiddagslur og så vække hende stille og roligt efter ca 1 times tid.
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg + grøntsagsmos ved siden af, vand af kop
Puttes til middagslur ca kl. 13 og sover her et par timer, måske mellem 2-3 timer, det må I se
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk eller A38 (3,5%) med lidt frugtmos, friske bær, måske lidt rugbrødsdrys. Vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk og tilbehør af familiemad. Gerne små stykker indmad af en frikadelle (kød/fisk), gerne pasta med kødsovs, kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, laks og spinat - sovs... hvad I nu spiser og meget gerne både i stykker og moset, så hun kan blive godt mæt.
Evt. lidt frugtmos til dessert med lidt mælk på
Ammes og puttes til natten 19.30
Sen aften 23: Evt. amning
Nat: vand
Jeg er ret sikker på at en anden struktur for dagen vil gøre noget for jer. Samtidig skal I dog også være bevidst om at jeres lille pige jo er igang med en stor udvikling i øjeblikket, som gør at hun drømmer mere og derfor også sover mere uroligt. Hendes opvågninger om natten hænger derfor også sammen med hendes udvikling og det er vigtigt her bare at berolige hende, hjælpe hende med at blive lagt godt og komme videre i søvnen.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

