Annonce

Annonce

Svar: Spiser mit barn for meget?


28. april 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lilou

Har I det godt? Når jeg læser dit brev, så tænker jeg at det har I. Du har det godt og din dreng har det godt. Han spiser, sover, leger, udvikler sig, er glad osv. og for dig har det været en utrolig stor lettelse at gå over til flaske og skemad. Så hvorfor kan mormor ikke se det?

Man skal passe meget på med at pille ved noget som faktisk fungerer. Jeg kan sagtens se at din dreng spiser store portioner, men det er der jo børn der gør og samtidig tænker jeg at dette også vil ændre sig i takt med at han begynder at spise mere familiemad og således få mad i stykker som skal tygges. Der kommer automatisk ikke så store mængder ned, når man skal til at arbejde mere for føden og ikke bare kan åbne munden for skeen. Jeg tror derfor at tingene stille og roligt vil ændre sig helt af sig selv.

I forhold til at din dreng nu er 7 måneder gammel, så er det måske ved at være tiden at du skal forsøge med lidt rugbrødshapsere - nogle børn vil godt kunne klare dette i 7 måneders alderen, andre vil være 8 måneder før de kan.

Derudover tænker jeg at du i løbet af den næste månedstid måske skal overveje om du skal skære lidt ned på formiddagssøvnen. Måske han selv vil begynde at vågne lidt tidligere og sove kortere intervaller og det skal du så udnytte. Det kan også godt være at hans soverytme vil være som den er lidt længere endnu og det vil også være helt okay - gennemsnitligt vil de fleste børn på hans alder sove 1-1½ ...


Annonce

... time om formiddagen og så sove en lidt længere middagslur og det er den plan du kan overveje om du vil forsøge at skabe - som sagt skal man dog passe på med at ændre på noget som fungerer.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 8: Havregrød med banan, vand af kop

Formiddag 9.30-10: Flaske med mme (200ml) og puttes til formiddagslur, sover ca en time til 1½.

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, tilbehør af grøntsagsmos, så han får både og og ikke kun rugbrød eller mos. Vand af kop. Han må gerne spise 1½-2 dl. mos og så rugbrødshapsere ved siden af.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur 13 og sover her et par timer.

Eftermiddag 15.30: Flaske med mme, evt. lidt frugtmos eller frisk frugt

Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, stille og roligt mere og mere af jeres mad, gerne brødskorper og lignende at sidde med i hånden. Vand af kop.

Puttes til natten (19.30-20.00) med en flaske og 200ml er helt okay.

Som du kan se så giver dette sammenlagt ikke stor ændring i forhold til det du har skitseret, måske snarere en flaske mere i løbet af dagen... Så jeg synes ikke du skal være bekymret. Hvis tiderne og rutinerne I har for dagen fungerer for jer, så hold fast i dem, og det eneste jeg så tænker du måske skal ændre det er grøden kl. 13.30 - her rugbrød og grøntsagsmos i stedet.

Håber at du kan bruge mine tanker lidt videre og har fået lidt ro i sjælen. Det lyder som om du har en rigtig dejlig dreng:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce