Svar: Stædig 8-årig med temperament
Kære frustrerede mor
Du er ikke alene,- der er andre forældre, som har det præcis som dig og det er utrolig svært at tackle.
Jeg vil foreslå dig at læse bogen "Jeg har en datter", som også står beskrevet i bogguide her på siden. Nogle af de ting jeg skriver til dig her, stammer fra den bog.
Piger i alderen 8-12 står ved en ny tærskel i deres liv. Hun begynder at vende sig væk fra forældrene og istedet se verden udefra og forholde sig til den. Alt hvad man som forældre siger bliver draget i tvivl, hun føler at hun selv kan alt hvad hun vil og man kan som foældre opleve en datter der i det ene øjeblik virker så voksen, at man ikke forstår hvor tiden er blevet af, og det næste øjeblik beder hun om hjælp til noget som hun sagtens selv kan klare. Når hun beder om hjælp beder hun både om kærlighed og det at vi som forældre har tillid til at hun kan ...
... selv.
Jeres datter er fuld af styrke og livsmod, men er også meget sårbar. Veninder betyder meget for hende og venindeforhold tages dybt alvorligt. Der opstår derfor venindedramaer, hvis et forhold trues. Der sker utroligt meget i pigens indre i denne periode og selvom hun i kraft af sin alder er i stand til at tage et større ansvar, så er hun splittet imellem at ville være voksen og fornuftig og stadig være mors og fars lille pige.
Følelserne udvikles for alvor. Både i forhold til hvordan hun føler sig selv, men også følelser overfor forældre, veninder og andre. "Hvis man husker at piger sætter kontakt over alt andet i deres forhold, forstår man bedre hvad der ligger bag hendes forseelser og behøver ikke at opfatte dem som personlige fornærmelser" (Citat fra bogen: Jeg har en datter).
Håber at noget af ovenstående kan hjælpe jer lidt videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.

