Annonce

Annonce

Svar: Vil gå ikke kravle


28. april 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Celinas mor

Nogle børn springer kravlestadiet over og går direkte i gang med at gå, men det er vigtigt at barnet lærer at kravle, så hvis Celina går uden at kravle, så er det vigtigt at I lærer hende at kravle senere hen.

Det er en rigtig god idé fortsat at lade Celina være så meget på maven som muligt. Hvis hun har god styrke i sine arme, så er der ikke noget i vejen for at du hjælper hende op på alle fire. Du skal her hjælpe hende til at rokke frem og tilbage, så hun får en vægtoverførsel fra arm til ben. Du skal ikke begynde at flytte på hendes arme og ben i håb om at hun så lærer sig kravleteknikken. Men du må gerne hjælpe hende med at holde benene under sig i kravlestilling og så rokke frem og tilbage, frem og tilbage.

Det at din datter kan rokke, dreje, trille eller vride sig rundt på maven er forudsætning for at hun begynder at kravle og som du beskriver det, så tænker jeg at det nok skal komme. Det kræver tålmodighed fra jer begge og det er vigtigt at I fokuserer mere på dette end på at hun skal gå.

Når det er sagt, så kan man og skal man jo heller ikke bremse en udvikling og hvis Celina rejser sig ved tingene og selv begynder at bevæge sig rundt på denne måde, så er det helt okay og så hører hun bare til dem der ...


Annonce

... starter med at gå.

Det er rigtig fint at hun genkender personer og også begynder at sætte lyde på og spørge til ting for at få dig til at fortælle hvad det er. Det er rigtig vigtigt at du udnytter hendes interesse for at lære og hendes nysgerrighed og du må meget gerne begynde at kigge i bøger med hende. Vælg bøger med billeder fra hverdagen og tag hende så med ud, hvor hun kan sidde i vognen og følge med - se/gense hunden fra bogen, hunden i virkeligheden og lærer at den siger vov.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Gode ting at lege med kan være:
Bold, ballon, byggebægre, store klodser, puttekasse, æsker og dåser til at komme ting i, paprør til at råbe og sende ting igennem, køkkenting (skåle, skeer osv), legeting til badet, telefon, trækkedyr, truthorn eller fløjte, snurretop, gynge, papkasse som er så stor at man kan gemme sig i den, pegebøger, musik og dans, sangbøger og gerne sange med fagter.

Det er meget bevægelse og opdagelse som er vigtigt, det handler om at bruge kroppen på forskellig vis - gynge, danse, synge med fagter osv. Så skal I snakke og pludre og udvikle sproget, opleve verden både inde og ude.

Hun lyder til at være en pige i rigtig god trivsel, som er rigtig godt med både verbalt og motorisk, så det er rigtig dejligt:o) Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce