Svar: Ammestop akut
Hej med dig
Jeg skal lige være helt sikker på at jeg forstår dig rigtigt. Ønsker du at stoppe amningen helt? Jeg spørger fordi jeg tænker at du jo godt fortsat kan amme Mie for at give hende mælk og samtidig trygheden nu her hvor hun starter i dagpleje og at du således godt vil kunne amme morgen og aften. Samtidig kan jeg dog godt forstå, hvis du tænker at dette vil forvirre hende, altså at det vil forvirre at hun nogle gange får lov og andre gange ikke får lov og at det så er bedre at stoppe helt.
Det lyder som om at du har ammet rigtig meget, altså hyppigt og derfor tænker jeg at du må have en hel del mælk i brystet stadigvæk. Det er derfor vigtigt at du ikke bare stopper fra den ene dag til den anden, men sørger for enten at trappe ned eller sørger for at malke ud og så trappe udmalkningen ned så efterspørgslen mindskes og dermed også mælkemængden.
Du kan overveje om du vil til lægen og have nogle piller som stopper mælken men med den alder din datter har, så burde det umiddelbart ikke være nødvendigt.
Du skal være opmærksom på at Mie skal have rigtig meget mad i løbet af dagen for at få sit energi behov stillet og også for at aflede hende fra brystet. Hvis hun har fået rigtig meget mælk hos dig, så spiser hun sandsynligvis ikke nok og derfor efterspørger hun også brystet mere. Du skal derfor være sikker på at hun spiser nok.
Som alternativ til brystet kan du give hende lidt lun mælk af en kop. Der er ingen grund til at introducere hverken sut eller flaske med den alder hun har. Hvis din mand kan tage over om natten, så hun ikke ammes her, så vil det være rigtig godt. Han kan give hende tryghed og omsorg og alt andet - bare ikke brystet.
Det er altid lettest at stoppe amning hvis man er enige om at det er tid og hvis du ønsker at stoppe amningen brat så sker det ikke uden gråd. Der er ingen tvivl om at amningen betyder rigtig meget for jeres lille pige og at fjerne det helt vil være hårdt for ...
... hende. Igen kan hun få både tryghed og mad på anden vis og man siger som regel at man efter 3 dage vil kunne fornemme en forskel - hun vil måske fortsat prøve at få brystet men vil hurtigere acceptere at det er slut. Det hjælper dig måske til at stå det igennem at vide at du efter 3 dage vil kunne fornemme en lille ændring?
En plan for dagen i forhold til hendes alder kunne se således ud:
Morgen: Øllebrød, havregrød eller lignende, mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frugt, vand af kop
Puttes til formiddagslur, evt. med en kop lun mælk
Frokost: rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af kogte grøntsager, evt. rester fra aftensmaden, vand af kop
Puttes til middagslur, evt. med en kop lun mælk
Eftermiddag: En lille portion tykmælk, A38 eller neutral yoghurt lavet på sødmælk med lidt frugtmos, friske bær eller anden frugt, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, vand af kop
Før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt som til frokost
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs osv. Lidt frugtgrød med mælk til dessert, mælk af kop
Puttes til natten med en kop lun mælk og evt. ½ banan.
Nat: vand, hvis nødvendigt
Jeg er som sagt i tvivl om hvad du tænker. Hvis du ønsker at stoppe helt, så er det sådan og så må du tage den kamp og den tid det tager. Alternativet er som sagt at bibeholde amningen morgen og aften, men om dagen skal hun lære at lade sig nøjes med mælk af kop.
Du skal overveje om du skal give hende mme, hvis du stopper amningen helt. Det vil være udmærket at hun ikke overgår helt til komælk før hun er 1 år synes jeg. Men måske hun ikke bryder sig om smagen af erstatning og derfor vil det igen være udmærket hvis du kunne nøjes med de to amninger dagligt. Så får hun trygheden og roen ved det og samtidig sit mælkebehov dækket via modermælk.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre også i forhold til hvilken beslutning du træffer. Rigtig meget held og lykke fremover:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

