Brev:
Ammeproblem

Hej Helen
Nu har jeg et lille problem, som jeg håber du kan hjælpe mig med. Og jeg vil lige starte med at sige tak for din gode site og tak for din gode hjælp fra tidligere :-)
Jeg ammer stadig min datter på 4½ måned. Jeg ammer fuld, men er for 2 uger siden begyndt på lidt grød, som hun nu får lidt af 2 gange om dagen, til middag og til aften.
Mit ene bryst er først nu "faldet til", jeg har længe døjet med spændinger og knuder. Men nu har jeg så fået et andet problem. Om natten, hvor jeg typisk ammer 2 gange, som oftest først på natten og meget tidligt om morgenen, har vi fået det problem, at det er frygteligt længe om at løbe. Om dagen er der ikke noget problem.
Før har hun været vant til, at mælken kom med det samme, fordi det var helt ude i brystet og ikke som nu, skal løbe først. Jeg har altid startet på højre, idet jeg ikke har haft lige så meget mælk på venstre og sådan er det stadig.
Er det fordi, at brystet ...
... er faldet til nu og først nu arbejder på normal vis og min datter er vant til at det "kommer med det samme". Eller kan det skyldes noget andet - for hvorfor er det kun om natten? Der har jeg jo ellers sovet lidt og burde da være mere oplagt til amning end om dagen.
Jeg tænker gode tanker, prøver at synge lidt og til sidst kommer det, men der går længe, måske op til 3-6 minutter, og det er ret længe, når hun er sulten og bliver sur.
Håber du kan hjælpe mig, for jeg bliver jo også bange for, om det er fordi, at jeg har mindre mælk eller om det er fordi, at min krop siger fra og ikke gider mere. Du ved jo, at vi har haft slem kolik, som stadig ikke er væk. Store indsovningsproblemer og dårlig nattesøvn har vi også stadig.
Men så skulle min mælk jo have været stoppet for længe siden, for det trods alt var værre end nu. Lidt bedring er der jo kommet.
Det var en lang beretning, men håber på din hjælp.
Kærlig hilsen fra
Lisbeth
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.